Kommuner bør satse på kulturmiljøer med bygningsarv

19. april 2017

Nu bliver det nemmere for kommunerne at finde kulturmiljøer med bygningsarv af høj kvalitet og med mulighed for positiv udvikling af området. Arkitektskolen i Aarhus har nemlig, i samarbejde med 22 kommuner, udviklet en let anvendelig metode, som bl.a. kan benyttes, når kommuneplanen skal revideres. Projektet er støttet af Realdania.

Kommunerne har pligt til at udpege kulturmiljøer. Hvad de stiller op med kulturmiljøerne, er en anden sag. Står det til Arkitektskolen i Aarhus bør kommunerne have mere end blot et godt øje til kulturmiljøerne, fordi de har muligheder for at skabe positiv udvikling. Derfor har skolen udarbejdet et værktøj til screening af kulturmiljøer (SAK), som kan bruges i det kommunale strategiske arbejde.
”Det handler ikke blot om at bevare den byggede kulturarv, men i lige så høj grad om at aktivere og aktualisere de kulturhistoriske fortællinger, så de kan være med til at styrke lokale erhverv, tiltrække turister og tilflyttere,” siger projektansvarlig, professor og arkitekt Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus.

Projektet er støttet af foreningen Realdania, fordi udvikling af kulturmiljøerne er en del af foreningens mission om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø:

”Kulturmiljøerne er med til at skabe historisk bevidsthed og identitet, og de rummer mange muligheder for positiv udvikling, når man både sikrer dem og udvikler dem med nye aktiviteter. Vi vil gerne medvirke til, at kommunerne får mulighed for at prioritere kvaliteten og udviklingspotentialerne i vores bygningsarv. Nu får de et godt grundlag for at kunne målrette deres planlægning og koncentrere deres indsats, ” siger Eske Møller, projektleder og arkitekt i Realdania.

Værdi og muligheder
Chefkonsulent, cand. mag. Simon Ostenfeld Pedersen fra Arkitektskolen Aarhus har været daglig leder af projektet. Han og et hold medarbejdere har screenet omkring 900 kulturmiljøer i 22 kommuner, der alle er placeret i landets yderområder. Metoden er udviklet i samarbejde med kommunerne og deres lokale museer.

Kulturmiljøerne vurderes på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor værdifulde de er kulturhistorisk og arkitektonisk, og hvordan de indgår i den lokale sammenhæng. På samme måde vurderes kulturmiljøets egenskaber i forhold til at fremme turisme, bosætning, erhvervsudvikling og kulturoplevelser. På den baggrund er der udvalgt fem særligt værdifulde kulturmiljøer i hver af de 22 kommuner.

Blandt de udvalgte kulturmiljøer er f.eks. den markante kystskrænt Lien i Jammerbugt Kommune, der siden 1920’erne har været et yndet fritidsområde med forskelligartet sommerhusbebyggelse fra flere perioder.

Klitmøller i Thisted Kommune, som er fortællingen om et gammelt fiskerleje, som nu tiltrækker surfere fra hele verden og har fået betegnelsen Cold Hawaii er også udvalgt.

I Fåborg Midtfyn Kommune er det Lyø By med gadekær, kirke, krogede gader og bindingsværkshuse og i Lolland Kommune er det Holeby Sukkerfabrik og haveby fra 1870’erne samt Nakskov Skibsværft fra 1916, der fortæller om områdets historie og identitet.

Let aflæseligt
Flere af de deltagende kommuner har taget metoden i brug i forbindelse med deres arbejde med kommuneplanrevisionen. Blandt dem Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland.

”For os er der ingen tvivl om, at kulturmiljøerne kan være med til at skabe udvikling af bosætning, turisme og erhverv. Det har været en stor hjælp at få friske øjne med til at kigge på de områder, vi mener har værdi. Og resultatet er let aflæseligt i metodens diagrammer – og det gør det lettere i forhold til den videre politiske diskussion, hvor der skal prioriteres og træffes beslutninger, ” siger Malene Stentoft Sørensen, landinspektør og planlægger, Jammerbugt Kommune. 

 

  • De 22 kommuner som har deltaget er: Bornholm, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Thisted, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø, Aabenraa.

    Projektet er gennemført fra september 2015 til nu og er støttet at Realdania med 3,5 mio. kr. Arkitektskolen Aarhus har bidraget med et tilsvarende beløb.

  • Realdania To Go: Kortlægning af kulturmiljøer

    Realdania inviterer til fagligt fyraftensmøde om screening af kulturmiljøer og kulturmiljøernes muligheder for at skabe værdi og udvikling i kommunerne.
    Vi inviterer til møde to steder i landet, for at mange har mulighed for at deltage uden at rejse langt. 
    Fyraftensmøderne finder sted i henholdsvis Aarhus og i København.

    Aarhus: tirsdag den 30. maj. kl. 15 – 16.30 på Arkitektskolen Aarhus, Nørreport 20, 8000 Aarhus C

    København: torsdag den 1. juni. kl. 15 – 16.30 hos Realdania på Jarmersplads 2, 1551 København V

    I panelet er der deltagelse af bl.a. professor og arkitekt Mogens A. Morgen, Arkitektskolen Aarhus; projektleder Simon Ostenfeld, Arkitektskolen Aarhus; projektleder og arkitekt Eske Møller, Realdania.

    Udførligt program udsendes snarest på realdania.dk, men du kan allerede nu tilmelde dig på: denlevendebygningsarv@realdania.dk
    Skriv venligst om det er mødet i Aarhus eller i København, du tilmelder dig. 

Kontakt

Projektleder Simon Ostenfeld
89 36 02 10
sop@aarch.dk

Professor Mogens A. Morgen
21 70 08 95
mom@aarch.dk

Realdania: Arkitekt Eske Møller
30 30 53 45
esm@realdania.dk

{{ title }}

{{ description }}