x

Gammel industriarv bliver til kreativt byområde 

Kulbroen danner kulisserne for en upoleret bagside af byen. Det er et næsten gemt område, der rummer kreative og kulturelle miljøer, sociale væresteder, erhvervsliv, slagteri, krostue og ikke mindst en rig historie.

Projektet skal være med til at skabe bedre forudsætninger for en øget livskvalitet og nye rammer for byens liv og kultur ved at udnytte det potentiale, som området og dets brugere rummer. Et sted, hvor erhvervslivet mødes med kulturinstitutionerne og iværksættermiljøet i en smeltedigel af kreative udfoldelser.

De frivillige bag projektet vil etablere en base, hvorfra der kan engageres og udvikles projekter og dermed skabe en spirende kultur i området. Basen skal agere kommunikationsplatform og være et kreativt værksted, hvor man kan facilitere en udforskning af Kulbroens fremtidige form og funktion.