x

Fra nedlagt skole til medborgerhus 

I Landsbyen Lihme havde den tidligere lokale skole længe ligget øde hen.  Men stærke og engagerede har været helt afgørende for at skabe en positiv udvikling i landsbyen, hvor omdannelsen af Lihmes nedlagte skole til et medborgerhus er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe attraktive rammer for aktivitet og fællesskab i lokalmiljøet. 

Derfor arbejder vi med, at understøtte processer og fysiske rammer, der kan danne basis for ildsjæle, foreninger og deres aktiviteter rundt om i landet. Det nye medborgerhus skal tjene som et godt eksempel og være med til at sikre en udvikling, der gør det attraktivt at bosætte sig i landsbyen. 

Lihme Borgerforening har overtaget en del af de tidligere skolebygninger bygget i 1964-65 og ombygget dem til et moderne medborgerhus. Den anden halvdel af den tidligere skole er blevet ombygget til en daginstitution. 

Samlingspunkt for kulturelle oplevelser

Det nye medborgerhus er i dag et samlingspunkt for en lang række forskellige aktiviteter og kulturelle oplevelser. Desuden huser medborgerhuset en unik arkæologisk og naturhistorisk samling, som samtidig også er blevet tilgængelig for offentligheden.

For at skabe en mere imødekommende bygning er mange af de gamle skolebygninger revet ned. I den ene gavl er der bygget et loungeområde og i den anden er Lihmesamlingen placeret, så den kan ses både indefra og udefra. Den førhen lange gang og de mange små klasselokaler er blevet nedbrudt, så der kommer større transparens inde mellem medborgerhusets aktiviteter.

Mulighed for flere aktiviteter

Medborgerhuset er indrettet, så der altid kan foregå mindst fire forskellige slags aktiviteter uafhængigt af hinanden. Det kan ske i en stor sal, lille sal, i loungen eller i et af mødelokalerne. 

Foldevægge gør det muligt at udvide rummene, så der kan arrangeres større kulturelle begivenheder eller fællesspisninger med flere hundrede deltagere. I hverdagen er medborgerhuset åbent som et møde- og værested for alle byens borgere. Skolegården ændres til et aktivitetsbånd, der samtidig forbinder udearealerne med en ny adgangsvej til medborgerhuset. 

Økonomien bag projektet

I alt kostede projektet 3,8 mio. kr. Lihme Borgerforening har allerede tilvejebragt 1.650.000 kr. dels ved støtte fra fonde, dels ved indsamling. Skive Kommune er søgt om en bevilling på 425.000 kr. som er under behandling. Realdania støtter projektet med 950.000 kr., og det samme gør Lokale og Anlægsfonden. I alt er der nu sikret 2,6 mio. kr.

Projektet er tegnet af Elkiær + Ebbeskov Arkitekter i samarbejde med Arkitektfirmaet Andreas Ravn fra Balling.