Limfjordsmuseets Maritime Oplevelsescenter

Med udgangspunkt i det attraktive maritime miljø omkring Limfjordsmuseet og dets historiske bådebyggeri vil Limfjordsmuseet styrke museets virke og trække regionens turister til sig.

Der skal tilbydes mere end blot montrer og plancher. En museumsoplevelse skal ikke blot dreje sig om udstillinger, billeder og tekst, men også byde på en mangfoldighed af aktivitetsmuligheder på kanalen og fjorden – vel at mærke uden at gå på kompromis med det enestående kulturmiljø.

Projektet indebar blandt andet følgende elementer:
  • Børnevenligt område med udendørs fiske- og krabbebassin
  • Anlæg af kanalcafé
  • Maritim legeplads
  • Historisk røgeri
  • Børnehavernes hus
  • Istandsættelse og indretning af kanalbetjenthuse fra 1861

samt mere traditionelle udvidelser som:
  • Ny udstillingsbygning med biologisk forsøgsstation og akvarier
  • Multisal, særudstillingslokale og foredragssal
  • Bibliotek, arkiv og forskningsfaciliteter


Realdania valgte at støtte projektet, fordi det har bragt et historisk og fredet anlægsarbejde videre ind i fremtiden og gjort det tilgængeligt for offentligheden.

Limfjordsmuseet er beliggende i det unikke kulturmiljø ved Frederik den VII’s Kanal – 1800-tallets svar på Storebæltsbroen. Kanalen blev bygget 1861 af 400 mand med hakke, skovl og spade over en periode på fem år. I dag er kanalen Limfjordsmuseets største attraktion.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2007
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2009
  • Støttebeløb
  • 1,6 mio. kr.
  • Kort

Kort

Kanalvejen 11
9670 Løgstør

{{ title }}

{{ description }}