x

Livsrum til de svære perioder  

Når kræft rammer, rammes både kræftpatienten og de pårørende. Hverdagen bliver vendt på hovedet, selv de mindste ting bliver svære at overskue, og hverdagens udfordringer bliver hårdere at tackle. Målet med at rykke rådgivningen tæt på hospitalet er at kunne hjælpe langt flere kræftpatienter og deres pårørende tidligere i sygdomsforløbet. Samtidig skal kræftrådgivningens beliggenhed tæt på sygehuset skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet. Det handler grundlæggende om, at rådgivningen skal blive mere synlig og mere tilgængelig.

Et hus der omfavner og inviterer

Huset er bygget efter principper om helende arkitektur og ambitionen var at skabe et hus, der inviterer indenfor og giver plads til livet. Nøgleordene er tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær. Det store fællesrum har god kontakt i niveau til den attraktive have udenfor. Fællesrummet breder sig ind og op i huset, hvor den smukke gamle spisestue lever videre som samlingspunkt. Huset indeholder spændende og varierede rum som en lounge, et køkken, et bibliotek og et trænings-lokale, der er formgivet som et smukt højloftet rum, der har en god kontakt og kig til haven og de andre rum.

Livsrum 

Projekt Livsrum er et samarbejde mellem os og Kræftens Bekæmpelse, som har ambitionen om at tilbyde kræftrådgivning i huse, der inviterer indenfor og giver plads til livet.

Kampagnen Projekt livsrum