x

Projekt Livsrum skal hjælpe mange flere kræftpatienter og pårørende, og gerne så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Samtidig skal rådgivningscentrets beliggenhed tæt på sygehuset skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet. Det handler grundlæggende om, at rådgivningen skal blive mere synlig og mere tilgængelig.

Et hus der omfavner og inviterer

Odenses nye Livsrum får en særlig visuel identitet, der skal virker indbydende og nærmest omfavne den besøgende.

Bygningen ligger trukket lidt frem mod Kløvervænget, så der friholdes store havearealer mod syd, hvilket giver en flot udnyttelse af de grønne områder.

Husets hjerte er det centrale Livsrum, der forgrener sig ud til de andre rum. Det er med til at give huset en særegen identitet. Ideen er at vise, at det, der foregår i huset, er en naturlig del af livet og hverdagen, og derfor ikke noget, der skal gemmes væk.

Rådgivningen kommer til at ligge på Odense Universitetshospitals grund, så det bliver nemt for kræftpatienter og pårørende at komme forbi til en kop kaffe og måske en snak mellem behandlingerne. I rådgivningen kan de møde andre, der også har kræft tæt inde på livet, tale med vores professionelle rådgivere og deltage i aktiviteter, siger Laila Walther, afdelingschef for Patientstøtte og Lokal indsats i Kræftens Bekæmpelse.

Byggeriet er sket i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Odense Universitetshospital og Realdania.