MANMADE ENVIRONMENT

Udstilling på Dansk Arkitektur Center om landskabsarkitekturens rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige byer og landskaber.

Motorvejslandskaber, der indbyder til ophold, taghaver, der renser luften for CO2, og nye attraktive områder, der inviterer til samvær og bevægelse.

På udstillingen MANMADE ENVIRONMENT præsenterede Dansk Arkitektur Center eksempler på designede landskaber i hele Norden, der på hver deres måde møder fremtidens krav til bæredygtige byer og landskaber. 

Udstillingen viste eksempler på 26 nordiske projekter og tog med film og billeder publikum med på en visuel rejse fra bæredygtige motorvejslandskaber i Jylland til islandske sneskredsbarrierer.

MANMADE ENVIRONMENT blev udviklet og produceret i et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center, DAC, og Norsk Form efter oprindelig ide fra DAC.

Udviklingen af MANMADE ENVIRONMENT var finansieret af Realdania, Oslo Arkitekturtriennale, Nordisk Ministerråd, Kulturkontakt Nord og Nordisk Kulturfond. Udstillingen i DAC er finansieret af Realdania.

MANMADE ENVIRONMENT blev vist på Dansk Arkitektur Center den 12. februar til 22. maj 2011.

Projektfakta

{{ title }}

{{ description }}