Maria Kirkeplads

I den rå ende af Istedgade ligger Maria Kirkeplads, hvor nogle af byens mest udsatte eksistenser mødes. Med en Realdania-støttet fornyelse, der blandt andet omfatter bedre belysning, bliver pladsen tryggere at færdes på for borgerne.

I mange år har Maria Kirkeplads på Istedgade været kendt som en af Københavns hårdeste pladser. Pladsen har dannet ramme om en noget barsk virkelighed på Vesterbro præget af udsatte befolkningsgrupper som narkomaner og prostituerede, hvilket har skabt utryghed for mange forbipasserende. Med en forvandling fra rå asfalt til en ny belægning, lys og træer får pladsen bedre rammer, som både skal kunne rumme de udsatte grupper, kirkegængere og forbipasserende.

Kirken er både berømt for at vise omsorg for de udsatte grupper af mennesker, der færdes lige uden for dens dør, og berygtet for at være samlingssted for nogle hovedstadens hårdest belastede. Et af succeskriterierne har derfor været at skabe nogle rammer, der styrker den rummelighed, som Vesterbro er kendt for - uden at pladsen bliver et stykke velfriseret Østerbro. Pladsen skal med andre ord kunne rumme alle.

Løsning

”Solen skinner for os alle” er derfor overskriften for projektet på Maria Kirkeplads. Højt over Istedgade hænger nu en stor prisme i alle regnbuens farver, der kaster lys over en plads, der ellers er kendt som en af byens mest skyggefulde - både i bogstavelig og overført betydning. Maria Kirkeplads er blevet renoveret med ny belægning og med prismen som solen over i'et. Ved at omdanne den nedslidte plads foran kirken til et moderne offentligt byrum kan både kirkens brugere og forbipasserende færdes trygt på gaden.

Selve pladsen har fået asfaltbelægningen udskiftet med let hældende granit, som samles i en serie centrale trappetrin, der leder frem mod kirkens indgang. Dertil er kommet ny belysning og (endnu spæde) træer, alt sammen udformet af tegnestuen 1:1 Landskab ved Mads Riis. Prismen, der er er spændt op mellem facaderne på kirken og dens genboer, er skabt af arkitekt Tanja Jordan. I skumringstimen er den svagt oplyst indefra, og ved særlige lejligheder kan lyset iscenesættes og skabe lyseffekter i byrummet., som blev igangsat af Vesterbro Menighedsråd i 2014.

En del af initiativet Byer for mennesker

Projektet Maria Kirkeplads er en del af vores initiativ Byer for mennesker. Formålet med initiativet er blandt andet at fremme byers potentiale med byudvikling. Mariakirken har fået en smuk og værdig indgang, og et hjørne af Vesterbro, som byfornyelsen tidligere har overset, har fået et kvalitativt løft. Med renoveringen af ​Marias Kirkeplads og forvandlingen fra rå plads til moderne offentligt byrum er pladsen et eksempel på, hvordan byen kan danne levende ramme om menneskers liv og trivsel.

Læs mere om initiativet:

Byer for mennesker

Projektfakta

  • Renoveringen er støttet af Realdania og A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Københavns Kommune og Vesterbro Sogn. 

  • Kort

  • Nyheder

Kort

Istedgade 20, 1650 København V

{{ title }}

{{ description }}