x

Skolebesøg i Mini CO2-husene i Nyborg

Pressemeddelelse 29. september 2014

Projektleder Frants Frandsen viste 150 skoleelever rund i det eksperimenterende nybyggeri.

"Hvad, hvis der kommer en haglbyge, går glastaget så ikke i stykker?", var et af de mange spørgsmål, som projektleder Frants Frandsen fik stillet, da han viste 150 skoleelever rundt i Mini CO2-husene i Nyborg, som en del af Dansk Naturvidenskabsfestival.
                      
Festivalen afholdes hvert år, og har til formål at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge over hele landet - dette års tema var "Vejen til fremtiden".

Eleverne brugte onsdagen, på at skabe deres eget "fremtids-enfamilieshus", og kunne så torsdag formiddag se Realdania Bygs seks huse på grundene i Steensager.

Vil du læse mere om festivalen, så klik her

Har du ikke fået set MINI CO2-husene, har du sidste chance den 30. september kl 11.00.

Om Mini CO2-husene i Nyborg
I Nyborg har Realdania Byg opført seks eksperimenterende parcelhuse. De fem første viser på hver deres måde nye veje for et mere CO2 venligt parcelhus. I det sjette hus er erfaringerne fra de fem første samlet, og det har udmøntet sig i et fremtidens parcelhus. Projektet viser, at man kan reducere CO2-udledning fra et nyt parcelhus med 45 procent.