Realdania har bevilget 2 mio. kr. til produktionen af en programserie på otte afsnit om danske sommerhuse gennem tiderne.

Easy Film A/S har produceret ”Mit Sommerhus”, der tager på en rejse rundt i Danmark og besøger landets smukke, charmerende og arkitektonisk interessante sommerhuse.

Signe Ryge Petersen besøger i hvert afsnit to arkitektoniske perler, der repræsenterer noget af det bedste arkitektur gennem mere end 100 år.

Der indledes med et ældre sommerhus. Med arkivbilleder, film og fortællinger tegnes der et billede af den periode, som huset stammer fra, og derefter kommenterer arkitekt Christoffer Harlang husets arkitektoniske detaljer sammen med husets vært.

Alle programmer trækker derefter en tråd til et nyere sommerhusbyggeri, heriblandt Arne Jacobsens og Mads Bjørn Hansens sommerhuse i Tisvilde samt Mads Lützens meget utraditionelle hus i Veddige Bakker, der er består af udskårne espalierer inspireret af Kraks kort over København.

De ældre sommerhuse repræsenteres af bl.a. Rytterhuset i Ålsgårde af arkitekt Martin Nyrop samt Guldmaj ved Skagen, der er opført i 1991 af kgl. Bygningsinspektør Thorvald Jørgensen, som også var arkitekt på Christiansborg.

Programmerne har været vist på TV 2 Charlie i sommeren 2006.

Serien er endvidere udgivet på dvd og kan købes gennem Bolius på bolius.dk

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2005
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2006
  • Støttebeløb
  • 2 mio. kr.

{{ title }}

{{ description }}