Mønsted Kalkgruber

Et nyt besøgscenter samt café, skal være med til tage imod de 60.000 gæster der årligt besøger kalkgruberne. Hermed bliver Mønsted Kalkgruber opgraderet som moderne kulturattraktion med plads til endnu flere besøgende

Vi ønsker i Realdania at støtte arbejdet med at bevare en spændende og væsentlig del af vores fælles kulturarv, så det ikke får lov at blive nedslidt og glemt.

Mønsted Kalkgruber har mellem 50.000 og 60.000 årlige gæster, og vores bevilling skal bidrage til at nyindrette og restaurere kalkgrubens anlæg og byggerier, hvoraf de fleste blev opført i perioden 1870-1930 under den tidlige industrialisering. Hermed bliver Mønsted Kalkgruber opgraderet som moderne kulturattraktion med plads til endnu flere besøgende. 

I 2016 blev Mønsted Kalkgrupper udvidet med et landskabsarkitekt projekt, som indbefatter at naturen i og omkring verdens største kalkgrube bliver mere åben, tilgængelig og ligeværdig oplevelse for alle. Projektet sikrer blandt andet, at også kørestolsbrugere kan få ubesværet adgang til kalkminerne og naturen omkring dem.  
 
En del af opgraderingen består i at flytte parkeringsområdet, sådan at gæsterne ikke længere er tvunget til at krydse en befærdet landevej. Der vil også blive lavet et tidssvarende besøgscenter, der årligt vil kunne modtage over 60.000 gæster, og samtidig opføres en ny cafe i den tidligere kalklade. I den gamle bestyrerbolig bliver der indrettet et udstillingscenter med klimasikrede rum med mulighed for at vise tidssvarende udstillinger. 

Projektet er blevet muligt, efter at Naturstyrelsen har overtaget den resterende del af Mønsted Kalkgrubers historiske bygninger, som indtil for nyligt var privatejet. Ved at inddrage den gamle bestyrerbolig med udhus og kalklade er det bevaringsværdige kulturmiljø således blevet samlet til et hele.

Realdanias bevilling går til tredje etape af et større udviklingsprojekt for kulturmiljøet Mønsted Kalkgruber.

Første etape blev gennemført i perioden 2001-2004, hvor selve kalkværkets bygninger blev restaureret og genoprettet.

Anden etape bestod i en opgradering af adgangsforhold til og formidling af gruberne med etablering af blandt andet lys, togbane, stier og udstilling.

Tredje etape omfatter blandt andet:

  • Udførelse af indledende terræn- og landskabsarbejder
  • Anlæg af nye parkeringspladser
  • Udførelse af nødvendig kloakering
  • Etablering af ny opvarmning
  • Istandsættelse af direktørbolig til nye formidlingslokaler, herunder nedrivning af nyere tilbygninger,
  • Istandsættelse/fornyelse af udhuset ved direktørboligen til butik og administration
  • Istandsættelse/fornyelse af den eksisterende lade til cafe, toiletter og værksted
  • Når den aktuelle tredje etape er gennemført, mangler stadig udviklingsprojektets sidste, fjerde etape, der omfatter indretning af den gamle smedje til skolestue for skolebørn, samt opførelse af et værksted i den ene ende af kalkladen.

    Projektfakta

    Kontakt

    Christian Andersen Programchef

    • Graffiti i grubegangene fortæller om turister allerede i det tidlige 1800-tal, men rigtig landskendt blev gruberne først, da violinisten Anker Buch købte stedet i 1981. Violinspillet trak dog efterhånden mere end det at drive et besøgssted, og han solgte derfor grubegangene til Naturstyrelsen i 1997. I dag drives Mønsted Kalkgruber af en selvejende institution.

      Totalrådgiver og tidsplan

      Baumann Boe-Whitehorn Arkitekter A/S er totalrådgivere på projektet, der ventes færdigt i foråret 2016. 


    • Kort

    • Nyheder

    Kort

    Kalkværksvej 8, 7850 Stoholm

    {{ title }}

    {{ description }}