x

Aktiviteter for børn og voksne

Motionslegepladsen supplerer en eksisterende legeplads for små og mindre børn, så der er mulighed for aktiviteter og fysiske udfoldelsesmuligheder for beboere i alle aldre. Motionslegepladsen er placeret i tilknytning til to boligafdelinger, så sammenhold på tværs af afdelingerne kan styrkes og bindes mere sammen.

Motionslegepladsen kan også benyttes til mere organiserede aktiviteter, hvor lokale idrætsforeninger og kommunale sundhedstilbud står for instruktion til blandt andet crossfit for mænd og kvinder, seniorfitness, kvindefitness og børnecrossfit.

De to landskabelige elementer - terrænvolden og bakken - er med til at skabe forskellige zoner i området, og de forstyrrer ikke lysningens større skala - himmelen, kanten og fladen; tværtimod så er lysningen og det let skrånende terræn tænkt ind i helheden.

Motionslegepladsen er koblet til et eksisterende stisystem, så det nyindrettede areal forbindes til de løberuter, der løber igennem hele boligområdet.