Nakskov Havns gamle havnekontor og pakhus huser i dag Nakskov skibs- og Søfartsmuseum. Realdania har støttet renoveringen af den bevaringsværdige ejendom.

Tema

Nakskovs Skibs- og Søfartsmuseum åbnede i 1996 i det gamle havnekontor og pakhus på Nakskov Havn. Bygningen er fra 1915 og trængte både til renovering og ombygning for at blive en tidssvarende ramme om museet. Realdania støttede projektet med godt en halv mio. kroner for at sikre, at ombygningen blev foretaget med respekt for den oprindelige arkitektur og bygningens bevaringsværdige karakter. Ombygningsprojektet omfattede en udvidelse af museet i bygningens uudnyttede loftsrum, hvorved både ankomstarealet, udstillingsarealet, studiearkivet og personaleområdet blev forøget og renoveret.

Museets udstillinger er koncentreret om en fremvisning af skibsfartens og værftsindustriens afgørende rolle for udviklingen af Nakskov fra et lille fiskerleje til Lollands betydeligste købstad. En udvikling som havnebygningen i sig selv er et fornemt udtryk for.

Projektfakta

Kontakt

Christian Andersen Programchef

  • Kort

Kort

Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum, 4900 Nakskov

{{ title }}

{{ description }}