Det Kongelige Teaters udendørsteater i Ulvedalene i Dyrehaven nord for København har fået nye, faste installationer – til gavn for skuespillere, teknikere, publikum og ikke mindst naturen. 

Ulvedalene i Dyrehaven nord for København har siden 1996 dannet rammen om udendørsforestillinger opført af Det Kongelige Teater. Tidligere blev der til hver teaterproduktion etableret nye scene- og publikumsfaciliteter på området. Det var dyrt og ressourcekrævende, og entreprenørmaskiner og andet materiel sled på den fredede skovbund.

Nu har Ulvedalenes teater fået faste installationer til scene- og publikumsfaciliteter.

Der er blevet specialdesignet en publikumsopbygning bygget på et stålfundament, der kan etableres på blot 10 dage og fæstnes oven på jorden. Derudover har publikum fået bedre siddekomfort og bedre udsyn til scenen fra alle pladser.

Under scenen er der etableret en permanent scenekælder i beton under et lille jorddække til ophold og omklædning for skuespillere, teknikere og opbevaring af udstyr. Tidligere måtte man før hver teateropsætning flytte omkring 800 kubikmeter jord for at nedgrave midlertidige containere. Nu er det kun nødvendigt at afdække et lille område for at bygge scenen.

Projektet sikrer en mere skånsom etablering af det store udendørsteater, og der er tænkt i nye, bæredygtige løsninger, der i videst muligt omfang tager hensyn til det enestående naturområde, som forestillingerne opføres i.

Den første forestilling i Ulvedalsteateret blev opført i 1910. Teateret, der var skabt af arkitekten og kunstneren J.F. Willumsen, overlevede helt til 1949. Efter en pause på næsten 50 år blev traditionen genoplivet, og siden har der med tre års mellemrum været spillet forestillinger her - senest i 2010.

Bemærk: Da scenekælderen er under jorden, er der intet at se.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2008
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2010
  • Støttebeløb
  • 7 mio. kr.
  • Partnere
  • Det Kongelige Teater
  • Kort

Kort

Kæmpegravsvej
2930 Klampenborg

{{ title }}

{{ description }}