x

Realdania By & Byg Klubben: Oplev jomfruklostret i Odense

Pressemeddelelse 23. marts 2016

”Et hjem med ordentlige rammer for unge adelsfrøkener”. Det var, hvad adelsdamen Karen Brahe ønskede at skabe, da hun i sin tid stiftede Odense Adelige Jomfrukloster. I år er det 300 år siden, at klosterets fundats blev formuleret.

I 2016 er det præcis 300 år siden, at Karen Brahe stiftede Odense Adelige Jomfrukloster - et hjem med ordentlige rammer for unge adelsfrøkener, der ikke var blevet gift i en passende ung alder og til tider også for enker af adelsstanden eller de højere rangklasser.
  

Mangfoldig historie

Klosteret blev indrettet i Karen Brahes ejendom, den tidligere Bispegård i Odense, og ved oprettelsen testamenterede hun ikke bare sin ejendom, men også sit enestående og meget kostbare bibliotek til klostrets beboere. 

I dag er den historiske bygning restaurereret fra kælder til kvist, og i hvert et rum, hver en krog og hver en detalje skinner husets mangfoldige historie igennem. Gennem tiden har huset været ejet af både konger, bisper og adel, og mens det endnu var beboet af ugifte, adelige jomfruer, havde selveste H.C. Andersen sin gang i huset. De tykke mure har i 500 år dannet ramme om både høj og lav, om fester og hverdag.

Livet bag de tykke mure

Gemt i de mange lag af bemalinger, dekorationer, bygningsdetaljer og tapeter ligger ikke kun en fortælling om forskellige arkitektoniske stilperioder; der ligger også en fortælling om det liv, de oversete frøkener levede inden og uden for de tykke mure. Der findes ikke mange overleveringer om frøkenernes liv, men at det ikke kun var et ”hjem med ordentlige rammer”, men også med strikse regler, kan man bl.a. læse i bogen ”Odense Adelige Jomfrukloster”, hvor historiker Barbara Zalewski har gravet i arkiverne: 

 

Klostret lukkede i 1970'erne, og 2008 overtog Realdania By & Byg klosteret og gennemførte en gennemgribende restaurering, der har bevaret og fastholdt den diversitet og sammensathed, som er kendetegnende for bygningens mange historiske lag. Restaureringen blev foretaget på baggrund af omfattende undersøgelser af hovedhusets meget delikate og skrøbelige interiører, der i hovedtræk stod uforandrede i de historiske lag.

Bygningen ejes fortsat af Realdania By & Byg og er i dag udlejet til Syddansk Universitet.