At restaurere et nationalt klenodie som Odense Adelige Jomfrukloster med mere end 500 år på bagen kræver først og fremmest intuition. Der findes ingen drejebøger for den slags. For restaureringsarkitekt Søren Lundqvist blev en del af løsningen at sætte sig på en stol i hvert eneste af klosterets 50 rum og fornemme rummets historie. 

Som en stor pose blandede bolsjer. Sådan er det at åbne døren til Odense Adelige Jomfrukloster. Hvert eneste af de 50 rum er en sanseoplevelse af farver og mønstre, strukturer og overflader. En tur fra rum til rum er en rejse gennem mere end 500 års historie og samtidig et resultat af en årelang og minutiøs restaurering.

Vi har spurgt restaureringsarkitekt Søren Lundqvist fra Lundqvist Tegnestue, hvordan man griber det an, når så mange historiske lag og materialer skal gennemgås, genplaceres eller genskabes. Sammen med Realdania Bygs projektleder Frants Frandsen stod han i spidsen for den fem år lange restaurering, som klosteret gennemgik fra 2008 til 2013.

- Hele bygningens indretning var meget spraglet, da Realdania Byg overtog stedet. Indretningen var som en gigantisk, historisk collage. Bygningen havde fungeret som jomfrukloster i mere end 250 år, og alle arkitektoniske perioder og stilarter var repræsenteret. Der var ikke én tids- eller stilperiode, som var gennemgående. Vores ønske var at holde fast i denne fortid som jomfrukloster og videregive husets spraglede historie, forklarer Søren Lundqvist.

Kom med Søren Lundqvist på rundvisning i Odense Adelige Jomfrukloster tirsdag den 17. marts

På en stol midt i hvert eneste rum
Men hvordan omsættes en sådan vision til virkelighed? Hvordan går man som restaureringsarkitekt til værks?

- Sammen med projektleder Frants Frandsen har jeg siddet på en stol midt i hvert eneste rum, og gang på gang har vi spurgt os selv: Hvad gør vi her? Hvad kan rummet tåle? Hvilken historie fortæller rummet? Vi har så at sige lyttet til hver eneste rum og overvejet alt ned til mindste detalje.

Bindingsværksvæggen i den modsatte ende af rummet er antagelig skillevæggen mellem de oprindelige to store rum på  førstesalen. Det lyse tapet, som nu er opsat i rummet, svarer til et af de mange lag, der blev fundet under restaureringen.

- I samtlige 50 rum har vi været helt inde ved benet og diskuteret og overvejet alt i forhold til restaureringen og i forhold til husets værdighed. Undervejs har vi selvfølgelig måttet tilføre en række nye lag, men det er sket på en måde, så de nye lag i dag indgår i fremtidens fortolkning af det ældgamle hus. På den måde afspejles vores egen tidsalder nu også i den bygningsarkæologiske historie.

- Den øverste etage var oprindeligt to store rum, men efterhånden som de adelige jomfruer flyttede ind, blev rummene delt op i mindre lejligheder, og hver gang en ny flyttede ind, blev der påført et nyt lag maling eller sat et nyt tapet op oven på de gamle. Det er grunden til, at den øverste etage i dag fremstår som en labyrint af farver. Det har vi bevaret, ligesom alle øvrige historiske lag er bevaret. De er en del af bygningens DNA. Vi har intet historisk fjernet. Alt er så vidt muligt repareret og sat tilbage, hvor det kom fra, og det, der ikke kunne genplaceres, er konserveret og pakket væk i et opmagasineringsrum på loftet.

Hør Søren Lundqvist fortælle om forarbejdet før den store restaurering

Ti forskellige typer mørtel
Også udvendig åbenbarede bygningens lange historie sig.

- Vi fandt ti forskellige typer mørtel og mange forskellige slags murstensformater. Det har vi alt sammen beholdt, og kun der, hvor det var nødvendigt, er mørtlen skiftet ud. Vinduerne er repareret og malet med linoliefarver og ruderne sat i, der hvor de oprindeligt havde siddet. Skorstenspiberne blev vi nødt til at mure op helt på ny, men her har vi brugt munkesten som på de gamle piber.

Følg med Søren Lundqvist rundt på Odense Adelige Jomfrukloster og oplev sporene efter den katolske bisp, den rige købmand og ikke mindst de adelige jomfruer. Der er rundvisning tirsdag den 17. marts kl. 15 og kl. 16.30.

FAKTA
Bygningens historie
De ældste dele af den nuværende bygning stammer tilbage fra 1504, hvor biskop Jens Andersen Beldenak byggede sin bispegård i udkanten af byen. Efter Reformationen blev ejendommen en del af kronens gods, og den havde forskellige ejere, indtil Jørgen Brahe købte den i 1630. Hans barnebarn Karen Brahe stiftede i 1716 jomfruklostret, som fungerede frem til 1972, hvor Odense Kommune overtog bygningen. Realdania Byg købte den i 2004 og frem til 2007 blev der gennemført en grundig registrering af de mange lag i bygningen og udarbejdet en plan for istandsættelsen.

FAKTA
Karen Brahe
Karen Brahe, som grundlagde Odense Adelige Jomfrukloster, var kendt som en fremsynet godsadministrator. Hun samlede sin tids største bogsamlinger på dansk, tysk, islandsk og nederlandsk. Samlingen blev grundlagt, da hun arvede 1.100 bøger fra sin mors faster, Anne Gøye. Karen Brahe satte fem procent af sine indtægter af til nye indkøb, så samlingen nåede op på 3.600 trykte titler og 1.100 håndskrifter. Bogsamlingen har national betydning, fordi det er den eneste danske adelige bogsamling fra 1600-1700-tallet, der er bevaret næsten intakt.

{{ title }}

{{ description }}