De tidligere ejere er flyttet, huset er ryddet, og inden længe rykker arkitekter, håndværkere og ingeniører ind i det hus, som danskernes yndlingsprovokatør PH tegnede og byggede til sig selv i 1938. Forude venter en gennemgribende restaurering. Arkitekt og projektleder i Realdania Byg Per Troelsen er tovholder på restaureringen og fortæller her, hvorfor det er vigtigt at bevare netop dette hus


per troelsen.jpgHvad er de umistelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i PH's eget hus?
Den kulturhistoriske værdi er naturligvis, at PH har tegnet huset til sig selv og boet i det. Han er, selvom han har været død i næsten 50 år, stadig danskernes yndlingsprovocateur! Selve huset har en række banebrydende nyskabelser, både i indretningen og i de byggematerialer, der er anvendt. Men netop byggematerialerne og deres beskaffenhed - eller mangel på samme - er også årsagen til, at huset med tiden er i fare for at forfalde fuldstændigt. Det er derfor, at Realdania Byg køber huset - dels for at redde det og dels for at vise eksempler på, hvordan man kan forbedre energiregnskabet for huse fra denne periode uden at gøre skade på deres arktektoniske værdier. 

Mange forbinder i dag PH med hans lampedesign.3. marts - kunstnertapeter i modernismen Er der nogle 'PH-aftryk' at finde i huset?
Umiddelbart er huset ret traditionelt indrettet, men PH gjorde en række ting, som var temmelig vilde, når man tænker på, at huset er fra 1938. Han lavede fx en dør mellem sønnens værelse og spisestuen, så sønnen kunne have masser af kammerater på besøg, når han skulle høre  jazz og ryge cigaretter.  På den måde er PH med til at bane vejen for alrummet! Og i husets fordelingsgang og i soveværelset havde han valgt et ganske iøjnefaldende tapet, der forestillede grupper af nøgne badenymfer.
Se flere fotos fra PHs eget hus 
 

Hvorfor er huset placeret, som det er?Hjørnevindue
PH byggede sit hus på Brogårdsvej, som var en stille vej i 1938. Det var før, Gentofte var vokset til den størrelse, som kommunen har i dag, og før Lyngbyvejen var blevet udvidet, så det var i landlige omgivelser. Huset er placeret skævt på grunden, dels for at udnytte grundens hældning og skabe et hus i mange niveauer og dels for at få glæde af udsigten til den lille mose og Gentofte Sø, på den anden side af Brogårdsvej.

Hvilke udfordringer er der i restaureringen?

At skabe et sundt hus. Huset er så dårligt isoleret, at omkostningerne til opvarmning nok er 3-4 gange, hvad det koster at opvarme et moderne hus at samme størrelse. Det betyder, at huset er ved at forfalde fuldstændigt. Før det problem er løst, giver det ikke mening at gå i gang med det, man kalder en klassisk restaurering, altså komme ind til de oprindelige overflader, genskabe de originale farver osv. Dén del kommer vi også til, men i første omgang skal vi have skabt et sundt hus.

Hvornår forventes restaureringen færdig?

Vi forventer at være færdige til foråret 2016, og til den tid glæder vi os til at holde åbent hus og vise det færdige projekt frem. Der vil også være en række rundvisninger mens arbejdet står på. Næste rundvisning i PHs hus er den 27. august

{{ title }}

{{ description }}