Familien Heckscher købte huset af PHs første hustru, da denne valgte at sælge lige efter krigen. Birgith, der var svigerdatter til det nye ejerpar, flyttede ind i huset hos sin mands familie i 1957 netop udskrevet fra fødeafdelingen med deres første barn.

Projektleder og arkitekt Per Troelsen spurgte Birgit Heckscher om hendes minder fra huset, og svaret kom prompte: "Det var hundekoldt!".

Huset, der også den gang var svært og dyrt at varme op, var ikke der ideelle sted for et lille spædbarn, og det blev da også til en ordentlig halsbetændelse til Birgith, netop som hun skulle tilbage på arbejde efter de tre ugers barsel.

Efter et stykke tid fandt Birgith og hendes mand deres eget hus, og to piger yderligere blev det også til med tiden. Alle tre - nu voksne - kvinder ledsagede deres mor på dagen. Og deres minder fra 'farmors og farfars hus' gik især på den lange gang med de mange trapper, der for et barn var særdeles oplagt til leg. Farmor var af en anden mening. Hun anvendte trappen som et sted at lære pigerne 'at gå ordentligt!'

Familien Heckscher ejede huset helt frem til 1970'erne. 

 

En ny fremtid
PHs eget hus blev opført af betonsten og med vinduer og døre i jern. Selvom huset blev isoleret og havde et velfungerende varmesystem, har det fra opførelsestidspunktet været koldt og svært at varme op. Og med nutidens priser på varme samt fokus på energiforbrug er det ikke blot svært, det er også både dyrt og uhensigtsmæssigt at leve komfortabelt i villaen. Et af hovedgrebene i Realdania Bygs restaurering er derfor at tilføre huset mere effektiv isolering samt fortsatsruder til vinduerne. Desuden skal et topmoderne jordvarmeanlæg, der kobles på et gulvvarmesystem, samt moderne it-løsniger til styring af husets fjernvarme forbedre og energioptimere huset. Målet er, at en familie kan bebo huset uden frygt for småbørns velfærd eller pengepungens indhold. 

{{ title }}

{{ description }}