Helsingør bygger ud ved at bygge indad

Helsingør Kommune ønsker at trække nye borgere til kommunen og at udvikle bolig- og erhvervsområderne i byen. Men pladsen er trang. For Helsingør ligger som en af få danske byer midt i unik natur. I både øst og vest er byen omgivet af vand (Øresund og Esrum sø), og de store skove, som omkranser Helsingør, indgår i den kommende nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Så hvad udadtil ikke kan lade sig gøre, må indadtil vindes. Derfor er løsningen at udvikle en tættere by, der giver plads til, at flere kan bo og arbejde. Samtidig med, at unikke herlighedsværdier og nærheden til naturen bevares.
 

Fire ”opdyrkere” i fire områder

Men en visionær udviklingsplan skal ikke kun udstikke rammerne for at bygge nyt. Den skal også tage højde for, hvilken type borgere, der kan være med til at drive udviklingen af byen, og hvilke kvaliteter, forskellige dele af byen skal have.

Derfor har arkitektfirmaet Entasis og konsulentfirmaet Hausenberg foretaget en fysisk og en etnologisk undersøgelse af udviklingsområder i Helsingør, som afdækker fysiske muligheder i den eksisterende by samt behov og ønsker til fremtidens Helsingør hos både nuværende borgere og potentielle tilflyttere.

Overordnet udpeges fire områder i byen med vækstpotentiale - to i den vestlige del og to områder, som ligger nær havnen. Den etnologiske undersøgelse fremhæver desuden, at det ikke kun er fx en specifik alders- eller erhvervsgruppe, som kan være med til at drive udviklingen. Flere forskellige typer borgere kan fungere som såkaldte ”opdyrkere” i de fire udviklingsområder og bidrage til at skabe en attraktiv by. Hver på deres måde.
 

Borgernes værdier danner grundlag for kommunens udvikling

I kommuneplanlægning er det nyt at sammentænke traditionelle fysiske analyser med etnologiske metoder. I Helsingør har man brugt den pluralistiske metodetilgang i planlægningsprocessen for at finde frem til de bagvedliggende værdier og sociale positioner, som har betydning for, hvor man bosætter sig, og hvordan man bruger byen.

Den etnologiske undersøgelse bygger både på interviews og fokusgrupper. Rekrutteringen til den er sket gennem kommunens borgerpanel og via netværk. Undersøgelsesresultaterne vil supplere grundlaget for de konkrete lokalplaner, der efterfølgende udarbejdes for de fire udviklingsområder.