"Hvorfor er radon nu pludseligt blevet farligt"? "Hvorfor har jeg aldrig hørt om det før"?

Denne type spørgsmål har vi modtaget en del af det sidste års tid, hvor vi i Realdania har kørt kampagnen Radonfrithjem. En kampagne, der har til formål at gøre de danske boligejere opmærksomme på, at deres hus kan have besøg af den usynlige og problematiske gæst, som i værste fald kan forårsage lungekræft.

De mange spørgsmål, vi har modtaget, afspejler, at radon er en kompleks størrelse. Både fordi gassen hverken kan ses, smages, lugtes eller føles. Men også fordi de 300 danskere, der hvert år får diagnosen lungekræft forårsaget af radon, aldrig vil kunne få påvist, at radon var medvirkende årsag til deres sygdom. Nemmere bliver det ikke ved, at rygning også spiller en væsentligt rolle i forhold til ens risikoprofil, hvor radon og rygning har det med at forstærke hinandens skadelige virkning.

Problemstillingens kompleksitet gør det til en svær opgave rent kommunikativt at arbejde med, hvilket også kan være den logiske forklaring på, hvorfor de danske myndigheder, trods diverse oplysningsindsatser gennem årene, ikke har formået at komme ud i hjørnerne af de danske hjem.

For os er det et hovedargument for at drive kampagnen, at radon er et overset indeklimaproblem. Nogle boligejere ved, det eksisterer, men har valgt ikke at gøre noget ved det af forskellige årsager. Men for mange er det ny viden, at der kan trænge radioaktive gasser ind i boligen. Og nogle vil måske mene, at vi overproblematiserer. Men faktum er, at selvom vi lukker øjnene hårdt i, vil problemet stadig svæve rundt i stuerne, når vi åbner dem igen.

Vores foreløbige resultater giver os et praj om, at det ikke har været forgæves arbejde at bruge tid, kræfter og ressourcer på at få boligejerne til at forholde sig til radon og til at få testet sit hjem for radon på et oplyst grundlag. Over en kvart million har til dato været forbi Radonfrithjem.dk, hvor det er muligt at hente oplysning og få hjælp til at få testet sit hjem for radon med den metode, Sundhedsstyrelsen anbefaler. De mange besøg har resulteret i, at over 8.000 boligejere indtil videre har valgt at få målt for radon – et antal, der anslås at være mere end 5 gange så mange, som før vores kampagne gik i gang.

Er det nok at måle? Nej.

Et er at få boligejerne til at måle. Noget andet er at sikre, at dem, der har målt for høje niveauer også har de nødvendige redskaber til at få sikret deres hus.

Af de 3.500 måleresultater, vi har fået data på efter kampagnens første sæson, er der i 51 procent af husene blev målt mere radon end de 100 becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m3), som Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler. Et tal, der ikke blot indikerer, at vi må have ramt de rigtige boligejere med kampagnen, men også et tal, der indikerer et reelt behov for at fastholde fokus på radon i vores arbejde med at forbedre indeklimaet i de danske hjem.

Her er det ikke nok, at boligejerne er deres ansvar bevidst. Også byggebranchen skal på banen, hvor vi i starten af kampagnens levetid hurtigt har kunne konstatere, at der generelt mangler aktører på markedet med de nødvendige kompetencer i radonrådgivning og udførelse af sikringsløsninger. Derfor har det været en vigtig indsats for os også at støtte SBi og Teknologisk Instituts nye uddannelse i radonrenovering. Vores ambition er, at radonsikring med tiden vil blive en mere synlig del af pensum rundt om på erhvervsskolerne, så radonsikring ikke bliver et speciale, man tager inden for håndværksbranchen, men derimod en naturlig del af det at uddanne sig som håndværker.

De lokal indsatser

Der er forskel på radonforekomster i boliger fra landsdel til landsdel. For at få fat i de boligejere, der potentielt har en højere risiko for forhøjede radonværdier, har vi indgået en række samarbejder med nogle af de kommuner, der tilbage i 2001 fik tildelt de høje risikoklasser i forbindelse med en landsdækkende radonundersøgelse.

Ikke overraskende afspejler de forskellige kommunesamarbejder sig i de måleresultater, vi har data på. Her viser sig en overvægt af høje måleresultater i højrisikokommunerne. Samarbejdet med kommunerne har givet os den erfaring, at lokalt forankrede indsatser rykker rigtigt meget – både volumenmæssigt og i forhold til at nå ud til boligejere med højest risiko for forhøjede radonforekomster i boligen. Og med lokale initiativer er det nemmere efterfølgende at hjælpe boligejerne af med et radonproblem via borgermøder og lokal kommunikation.

Den nationale indsat

2017 er året, hvor der skal udarbejdes national handlingsplan for radon. Realdania vil følge tæt med i det forestående arbejde. Håbet er, at vi kan bidrage med den erfaring vi har oparbejdet gennem vores dialog med myndigheder, eksperter og ikke mindst husejerne selv.

www.radonfrithjem.dk

Kontakt

Lennie Clausen
Programchef
Realdania
E: lc@realdania.dk

{{ title }}

{{ description }}