Nye måder at radonsikre er på vej

Det er ikke altid en simpel øvelse at sikre eksisterende byggeri mod den sundhedsskadelige radioaktive gasart radon, der trænger ind gennem utætheder i bygningers konstruktioner mod jord. Men hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) er det nu muligt at få afprøvet forskellige byggematerialers egenskaber i forhold til at holde radon ude af bygninger.

”Der findes i dag en række metoder til at radonsikre på markedet, men nogle af disse løsninger kan både være forholdsvis omfattende og dyre. Derfor leder vi efter nye materialer, som både kan gøre det nemmere og billigere at sikre byggeri mod radon”, fortæller seniorforsker ved SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, der har stået for at udvikle SBis nye metode til prøvning af materialers radonsikrende egenskaber.

Metoden er en videreudvikling af en norsk metode og går ud på at simulere effekten af en lufttætningsmembran i et typisk enfamiliehus på 100 m2. Det sker ved hjælp af en prøvestand, der er bygget op som en komplet gulvkonstruktion med afløbsriste og rørgennemføringer, som man vil finde i en typisk bolig. Prøvestanden bliver fyldt med mineraluld og lukket af i toppen med det materiale, der skal testes. Gennem et par slanger suges luft ud af kassen og samtidig tilføres luft efter behov for at styre lufttrykket inde i kassen.

”Ved at sænke lufttrykket inde i prøvestanden, kan vi se, om det materiale, vi tester, er tilstrækkeligt lufttæt. Det kan vi gøre ved at måle på, hvor meget luft, der slipper ind i kassen ved forskellige lufttryk”, forklarer Torben Valbjørn Rasmussen.

Til udvikling af metoden er der udført flere prøvninger på både faste og flydende membraner. Men også mørtel er blevet testet, herunder en mørtelpuds, som har vist sig at have gode egenskaber.

”Det er en uhyre interessant opdagelse, at der findes puds, som kan bruges til radonsikring. Puds er jo et materiale, der tillader diffusion, og det er meget vigtigt i forhold til at undgå problemer med fugt og skimmelsvamp. En anden fordel ved puds er, at det er forholdsvist nemt at påføre i et eksisterende byggeri. Da det er diffusionsåbent, vil man kunne anvende det der, hvor der allerede er anvendt puds i huset, og det gør det muligt at radonsikre uden af ændre bygningsfysikken”.

Torben Valdbjørn Rasmussen understreger, at det vigtigt, at der findes så mange forskellige produkter som muligt til radonsikring, da der er forskel på, hvilke materialer, der egner sig bedst til at blive brugt på husets forskellige bygningsdele.

”Der er stor forskel på, om du skal have sikret et terrændæk i et etplanshus, eller om du skal have sikret dine kældervægge. Vi ved, at de klassiske plastmembraner og smøremembraner virker effektivt, hvis de er monteret eller påført korrekt. Men der findes også en række andre produkter på markedet, som i teorien kan gøre det ud for en radonsikring, men som ikke har en dokumenteret effekt. Med vores metode er vi i stand til at lave en standardiseret prøvning af materialers radonsikrende egenskaber og på den måde udvide paletten af anvendelige materialer”.

Henvisninger
Denne artikel er skrevet på baggrund af Thomas Cornelius og Torben Valdbjørn Rasmussens rapport ”Lufttæthed af materialer til radonsikring. Testmetode” fra 2016.