Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur

Roskilde har fået et nyt museum, der har fokus på pop, rock og ungdomskultur. Museet er en del af en helt ny bydel i Roskilde, Musicon, hvor omdrejningspunktet er musikkens mangfoldighed.

Museet Ragnarock ligger i Roskildes nye bydel, Musicon, der tager udgangspunkt i genanvendelsen af et tidligere industriområde. Museets vision er at formidle dansk ungdomskultur fortalt gennem rockens og poppens lyd, billeder og symboler.

Realdania er gået ind i projektet for at understøtte byudviklingen i Roskilde, og det er samtidig et fint eksempel på, hvordan tiloversblevne industrianlæg kan transformeres og blive genbrugt til nye og kreative formål.

Museet har til huse i en spektakulær og enestående 4.000 m2 stor bygning tegnet af det danske arkitektfirma COBE og det hollandske arkitektfirma MVRDV. 

Museumsbygningen indeholder både udstillinger, lydlaboratorium, interaktive installationer, events, café og mere.

Samspil med Roskilde Festival

Ragnarock indgår som en del af bygningskomplekset ROCK Magneten, der også kommer til at huse Roskilde Festival Højskole, Roskildegruppen samt et bydelshus. Her bliver også plads til både scene, samlingslokaler og café. Og sammen med Roskilde Festival vil rockmuseet kunne medvirke til et aktivt byliv – også de 351 dage om året, hvor der ikke er festival i byen.

Selve byggeriet har kostet 125 millioner kroner, hvoraf Realdania har støttet med 21 millioner kroner. Projektet er desuden støttet af lang række andre fonde og foreninger.
 

Den levende bygningsarv 

Projektet er støttet gennem vores filantropiske program Den levende bygningsarv. I programmet er der blandt andet fokus på at aktivere vores fælles bygningsarv, så den brugsmæssigt kan følge med tidens udvikling og øge borgernes livskvalitet.

Projektfakta

Kontakt

Lars Autrup Projektchef

  • Kort

  • Nyheder

  • Relaterede projekter

Kort

Rabalderstræde 1, Musicon
4000 Roskilde

Relaterede projekter Se alle projekter

Mønsted Kalkgruber

Vendsyssel Kunstmuseum - tilbygning

Køge Skitsesamling

Dansk Jødisk Museum

{{ title }}

{{ description }}