Rekrative Biveje skal være med til at skabe bedre adgang til natur- og rekreative oplevelser i landdistrikterne for både lokale og turister.

Det er veldokumenteret, hvordan veje gøres sikre for bilister. Det er også veldokumenteret, hvordan cykelstier gøres sikre for cyklister. Til gengæld findes der ikke meget viden om, hvordan veje gøres sikre og trygge for både hårde og bløde trafikanter. Formålet søges opfyldt ved at aktivere bivejene, som på den ene side – f.eks. via omklassificering – gøres trygge at færdes på for bløde trafikanter, og på den anden side skal formidles som rekreative ruter.

Erfaringer fra ind- og udland, samt dialog med kommuner og Vejdirektoratet, skal frembringe en række anbefalinger, som egner sig til danske forhold. For at sikre og kvalificere arbejdet samarbejdes der med en række udvalgte danske og internationale eksperter på området. Derudover kigges der nærmere på, hvordan der f.eks. kan skiltes på en entydig og letforståelig måde på egnede rekreative biveje. 

Projektet vil ligeledes kigge på finansieringen af ”best practise” løsningerne. Er der finansieringsmodeller i Europa, som kan overføres til danske forhold og derved lette gennemførslen? Herefter skal ”best practise” løsningerne testes i en række demonstrationsprojekter.

I et samarbejde med 3 udvalgte kommuner Tønder, Esbjerg og Varde samt Politiet gennemgås de lokale veje i praksis og detaljer for at kortlægge, hvilke strækninger, der egner sig til at blive aktiveret som rekreative biveje. Disse strækninger bliver grundlaget for en række demonstrationsprojekter, som skal teste de indhentede best-practise løsninger. Selve testforløbet sker i et tæt samspil med de deltagende kommuner.

Demonstrationsprojekterne etableres for en afgrænset forsøgsperiode, hvor cykelturister og hverdagscyklister tester løsningerne i praksis, når de bevæger sig på de udvalgte strækninger. I løbet af forsøgsperioden gennemføres der løbende evalueringer i form af bruger- og borgerinddragelse, interviews, overvågning af strækningerne, fartkontrol og trafiktællinger. Evalueringerne anvendes til den endelige udpegning af de løsninger, som projektet vil anbefale implementeres i de danske kommuner. 
 

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2016
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2017
  • Støttebeløb
  • 960.000

Kontakt

Karen Skou Projektchef

  • Projektets målgruppe er offentlige og private aktører, som arbejder med vejanlæg og stier samt rekreativ turisme.

  • Cyklistforbundet: Cyklistforbundets rolle i projektet er som videns- og sparringspartner hovedsageligt i forhold til hverdagscyklisternes ønsker og behov samt på tiltag, som allerede er gennemført i Danmark, og som har relevans for nærværende projekt.

  • rekreative biveje

  • Kort

{{ title }}

{{ description }}