Ringkøbing K

Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By & Byg er gået sammen om at udvikle en ny bydel med forskellige boligtyper og -former – alle med direkte adgang til naturen og Ringkøbing Fjord - i et attraktivt område i byens sydøstlige kant. Ringkøbing K står for kyst, kant og kvalitet.

Udviklingen af Ringkøbing K skal vise, hvordan Ringkøbing kan udnytte de store potentialer, der ligger i den korte afstand mellem by og natur til at udvikle et nyt attraktivt boligområde og et unikt, rekreativt, naturområde til gavn for byens nuværende og kommende borgere. Og hvordan man kan gøre dette med respekt for og i samspil med den smukke og kystnære natur.

Ringkøbing K’s område er på 84 ha. På godt halvdelen af det naturskønne og kystnære projektområde bliver der opført en eksperimenterende, tæt og lav boligbebyggelse med ca. 1.000 attraktive boliger.



I 2015-2016 gennemfører Ringkøbing K et naturprojekt, der omdanner det tidligere landbrugsareal til et stort, rekreativt naturområde med en rig variation af plante og dyreliv og mulighed for aktiviteter, der indbyder til både oplevelser, sanselighed og bevægelse for alle - allerede før de første huse bliver bygget.

I 2016 kan de første byggegrunde sælges til private investorer og udviklere.

Læs mere om Ringkøbing K i menuen nedenfor.

Se andre af Realdania By & Bygs byudviklingsprojekter

Projektfakta

Kontakt

Ann Hein Chefkonsulent

  • Ringkøbing K's ambition er udmøntet i syv visionspunkter:

    • Byudviklingen og byggeri skal være af høj kvalitet
    • En eksperimenterende, tæt og lav bebyggelsesform skal supplere de traditionelle parcelhusudstykninger
    • Byudvikling og byggeri skal være bæredygtigt både i forhold til miljø og ressourcer, socialt sundhedsmæssigt og økonomisk
    • Energi- og forsyningssystemer som minimum skal leve op til fremtidens krav om energioptimering, CO2 neutralitet, vandafledning mv. 
    • Byudvikling og byggeri sker i respekt for og i samspil med det omgivende landskab, fjorden og de kystnære interesser
    • Områdets rekreative værdi skal løftes af et naturområde mod sydøst
    • Borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudviklingen

  • Ringkøbing K’s område er på 84 ha. På godt halvdelen af det naturskønne og kystnære projektområde bliver der opført en eksperimenterende, tæt og lav boligbebyggelse med ca. 1.000 attraktive boliger. 

    Den nye bydel skal være bæredygtig i bred forstand - dvs. miljø- og ressourcemæssigt, social- og sundhedsmæssigt og økonomisk. Projektet understøtter dermed Ringkøbing-Skjern Kommunes ambition om, at være én af de mest bæredygtige kommuner i Danmark og i Norden.

    Sammenhængen mellem byen og den oprindelige natur bliver styrket af et sammenhængende naturprojekt i hele projektområdet, som også omfatter etablering af et rekreativt våd- og naturområde i den sydøstlige del af arealet. Ringkøbing K forbindes med hovedstinettet i Ringkøbing og de smukke omkringliggende naturområder. Naturprojektet øger dermed den nye bydels rekreative værdi - ikke alene for beboerne, men for hele byen og dens besøgende.

    Når naturen er etableret, kan de første bebyggelser opføres. Det betyder, at kommende beboere i Ringkøbing K kan bo midt i et enestående naturområde. Bebyggelserne bliver opført i respekt for og samspil med naturen og får hver sine kvaliteter, som giver plads til forskellige ønsker og behov. Variation i byggeriet vil fremme et afvekslende og levende udtryk i bebyggelserne, og gøre Ringkøbing K til en mangfoldig, levende bydel med attraktive boliger for alle og en stor herlighedsværdi.

  • I 2015-2016 gennemfører Ringkøbing K et naturprojekt, der omdanner det tidligere landbrugsareal til et stort, rekreativt naturområde med en rig variation af plante og dyreliv og mulighed for aktiviteter, der indbyder til både oplevelser, sanselighed og bevægelse for alle - allerede før de første huse bliver bygget. I 2016 kan de første byggegrunde sælges til private investorer og udviklere.

    At Ringkøbing K skaber naturen før husene vender op og ned på den traditionelle måde at udvikle byer på. Natur før huse er hovedgrebet i Ringkøbing K's udviklingsplan, der blev godkendt i august 2014 efter dialog med byens borgere og interessenter. Udviklingsplanen er udarbejdet af Ringkøbing K på baggrund af et parallelopdrag med tre tværfaglige hold af bl.a. arkitekter, ingeniører og folk med forstand på innovation, der blev gennemført i vinterhalvåret 2012-2013.

    Hent udviklingsplanen "Ringkøbing K - Midt i naturen"

  • Galleri

  • Nyheder

  • Publikationer

  • Grundsalg

  • Naturelementer i Ringkøbing K

  • Klimatilpasning

  • Radikal innovation

  • Kort

Galleri

Natur

Salg af byggegrunde i Ringkøbing K

Salg af byggegrunde i Ringkøbing K

Ringkøbing K er en ny bydel i den sydøstlige kant af Ringkøbing by, der udvikles i et naturskønt område lige ud til Ringkøbing Fjord. I alt kan bydelen rumme 120.000 etagemeter boliger, der alle bliver opført midt i og med direkte adgang til områdets smukke natur.

I 2015-2016 gennemfører Ringkøbing K et naturprojekt, som omdanner det tidligere landbrugsareal til enge, skov og vådområder. Et sammenhængende stinet gør naturen tilgængelig for alle.

De første huse kan opføres i slutningen af 2016 og salget af byggegrunde i et delområde med udsigt til Ringkøbing Fjord er i gang. Ringkøbing K er i dialog med investorer og developere om opførelse af de første huse i den nye bydel.

Salgsmateriale

Ringkøbing K’s udviklingsplan, et kvalitetsprogram og en eksempelsamling med otte eksempler på byggeri udgør det grundlæggende salgsmateriale.

Kontakt

Hvis du gerne vil vide mere om byggegrunde til salg i Ringkøbing K, kan du kontakte:

Dorthe Frilund Jensen, projektdirektør
Tlf. 32 88 53 36
E-mail: dfj@ringkoebingk.dk

Læs mere om Ringkøbing K på hjemmesiden www.RingkoebingK.dk

Naturelementer i Ringkøbing K

Naturelementer i Ringkøbing K

Ringkøbing K vender op og ned på den traditionelle måde at byudvikle på - her kommer naturen før husene. Det betyder, at kommende beboere vil opleve at bo midt i et naturskønt område fra dag ét - med direkte adgang til natur og attraktive fælles faciliteter i naturen. Hovedgrebet i udviklingen af Ringkøbing K er at udvikle et stort rekreativt naturområde med eng, vådområde, skov, stier og attraktioner i naturen allerede før de første boliger bliver bygget. Naturprojektet skal øge herlighedsværdien og sætte udviklingen i gang ved at gøre det i forvejen naturskønne område ved fjorden ekstra attraktivt for både besøgende og kommende beboere. Samtidig er naturprojektet strukturerende for bebyggelsen, og de kommende beboere vil opleve at bo midt naturen. 

Ny eng skal skabe ramme om de første huse
Det nye engområde, som anlægges på det tidligere landbrugsareal, skal skabe rammen om de første huse, der vil blive bygget i Ringkøbing K. Lige uden for hoveddøren vil beboerne kunne opleve plante- og dyreliv, dufte, hyld, roser og høje græsser. Engen bliver anlagt med en mangfoldighed af arter, udtryk og farver - og til glæde for beboere og besøgende i området bliver der også anlagt bærhaver og frugtlunde.
Dyreliv og naturoplevelser i vådområdet
I det sydøstlige område af Ringkøbing K etableres et stort vådområde med en ferskvandssø - og Tranmosebæk, der i dag løber gennem området, gøres mere varieret med slyngninger for at skabe bedre tilholdssteder for dyr, fugle og insekter.
 Fra søens bred kan man træde ud på en platform, hvorfra man kan komme helt tæt på vandet på alle årstider. Søen bliver anlagt i passende afstand fra det bebyggede areal, så dette er sikret mod oversvømmelser i tilfælde af forhøjet vandstand.

Skov skal give læ til mennesker, dyr og huse
I den nordvestlige del af Ringkøbing K plantes en rig og varieret skov med både høje og lave træer og buske i bunden. Skovbryn, lysninger, små søer og skoveng sikrer lys, læ og blomstring og indbyder til leg og til at gå på opdagelse. Rige muligheder for at finde føde og skjulesteder understøtter et rigt dyreliv. Skoven vil skabe læ for de bebyggelser, der vil blive opført mod sydøst, og når skoven er vokset til, vil man også kunne bygge boliger i skoven.

Fælles aktiviteter og attraktioner gør naturen endnu mere attraktiv
Naturområdet vil tilbyde attraktioner og aktiviteter, der er afledt af Ringkøbing K’s fokus på naturoplevelser, livskvalitet, sundhed, bevægelse og det rekreative potentiale, der allerede i dag er en særlig kvalitet for landskabet omkring Ringkøbing Fjord. En naturlegeplads indbyder til bevægelse og oplevelser, en trækfærge i søen tilbyder en anderledes måde at bevæge sig rundt på - og fra et udsigtstårn kan landskabet og kysten betragtes. Udstyr til naturoplevelser kan lånes i en grejbank, og grøntsagerne dyrkes i fælles nyttehaver. Dette er blot nogle af de muligheder, der planlægges. Ringkøbing K skaber rammerne og understøtter en løbende udvikling af nye aktiviteter og attraktioner i dialog og samarbejde med lokale interessenter, foreningsliv og kommende beboere.

Tæt–lavt byggeri indpasses i naturen
Den røde tråd i Ringkøbing K’s bebyggelsesplan er, at naturen skal kunne nydes mest muligt fra alle boliger. Ved at bygge tæt og i 2-3 etager friholdes mest mulig plads til natur, og for at give så mange beboere som muligt udsigt til fjorden og den vidtstrakte natur, bygges primært i tre etager i midten af den nye bydel, mens de yderste huse holdes i to etager. En anden hjørnesten i bebyggelsesplanen er, at der skal være så meget lys og læ som muligt til hver enkelt bolig.

Små private udearealer skaber mere rum til fælles natur
Alle boliger i Ringkøbing K har adgang til et privat udeareal i form af en have eller en altan. Samtidig er der fra alle boliger direkte adgang til naturen og de store fælles arealer.
Principperne om byggeri i 2-3 etager, små haver og større fællesarealer handler om at skabe plads til så meget natur som muligt. Men det handler også om at skabe en optimal ramme omkring mange fælles aktiviteter.

Klimatilpasning i Ringkøbing K

Klimatilpasning i Ringkøbing K

Udviklingen af Ringkøbing K er planlagt med henblik på at sikre, at alle boliger i området vil være beskyttet mod ændrede klimatiske forhold i fremtiden. De lavest beliggende boliger vil ligge 3 meter over daglige vande, hvilket er over de 2,5 meter, som Kystdirektoratet anbefaler. Samtidig genetableres et vådområde i den sydøstlige del af arealet i passende afstand fra bebyggelser, så et hævet vandspejlsniveau ikke giver anledning til oversvømmelser i beboede områder.

Lokal afledning af regnvand (LAR)

Naturen er det helt store aktiv i udviklingen af Ringkøbing K, som i fremtiden kommer til at bestå af både et bolig- og et naturområde, og netop det stærke naturelement udnyttes som et aktiv i klimatilpasningen. Området gøres robust over for intensive skybrud og evt. ændrede grundvandsforhold ved hjælp af såkaldte LAR-løsninger, hvor regnvandet afledes lokalt på jordoverfladen og ud i den tilstødende natur.

Det betyder, at terrænet inden for de enkelte bebyggelser udnyttes og udformes, så der altid er fald bort fra bygninger og veje. Vandet ledes fra tage, belægninger, stier og kørebaner ud i græsset til mindre grøfter, regnbede eller render, der samler vandet op og leder det ud af bebyggelsen i små vandløb til mindre søer og videre ned mod vandløbet Tranmosebæk, vådområde og fjord.

For at sikre kvaliteten af grundvandet og vandet i vandløb og vådområder, bliver regnvandet forsinket og renset, før det ender her.

LAR-systemet udformes og dimensioneres, så det kan håndtere de meget store vandmængder, der ventes i forbindelse med fremtidige skybrud. På den måde er Ringkøbing K også beskyttet mod ekstreme regnvejrshændelser.

Rekreativ og økonomisk værdi

Afledning af regnvand fungerer både som et bæredygtigt og rekreativt element i Ringkøbing K. Det sparer ressourcer til rørføring, da grøfter og lavninger udformes, så de ved regnskyl også kan fungere som vandveje og som regnvandsbassiner– og samtidig integreres de beplantede regnbede sammen med åbne afvandingskanaler og forsinkelsesbassiner som rekreative grønne og blå elementer i bydelen - steder hvor man mødes, leger og slapper af. Nogle af lavningerne kan desuden fores med ler, så de altid vil stå som søer i bydelen.

Radikal innovation i Ringkøbing K

Radikal innovation i Ringkøbing K

Ringkøbing K har anvendt radikal innovation i arbejdet med at finde svar på, hvad der skal til for at tiltrække indbyggere til en helt ny bydel med 1.000 boliger i et område, der ligger uden for de traditionelle vækstcentre. En kompleks udfordring, der kræver, at man tænker på helt nye måder for at finde løsninger, der kan bidrage til at realisere projektet.

Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K? Umiddelbart kan spørgsmålet virke paradoksalt for et byudviklingsprojekt, der bl.a. har til formål at vise, at det kan lade sig gøre at tiltrække indbyggere til en helt ny bydel i et område uden for de traditionelle vækstcentre. Imidlertid er spørgsmålet et eksempel på, hvordan man kan bruge radikal innovation til at vende en udfordring på hovedet og skabe grundlaget for at nå frem til nye løsninger, som ingen har tænkt på før.

Spørgsmålet har fx ført til, at Ringkøbing K har overvejet mulighederne for at tilbyde alternative ejerformer, nye finansieringsmodeller og opførsel af lejeboliger med forkøbsret og/eller korte opsigelsesvarsler. Tre svar, som kredser om det samme: At Ringkøbing K bl.a. skal eliminere potentielle boligkøberes frygt for at binde sig, hvis det skal lykkes at tiltrække beboere til den nye bydel.

Vision og innovation går hånd i hånd
I Ringkøbing K har radikal innovation fra starten været tænkt som en metode, som skulle udfordre og inspirere arbejdet med at realisere projektets ambitioner og visioner.

Forud for igangsættelsen af et parallelopdrag med tre tværfaglige hold, gik Ringkøbing K og partnerne bag projektet sammen om at definere 10 radikale innovationsspørgsmål, som skulle indgå i programmet for parallelopdraget. Udarbejdelsen af innovationsspørgsmålene blev faciliteret af MidtLab - Region Midtjyllands innovationscenter. Alle tre hold i parallelopdraget skulle eksplicit svare på spørgsmålene, som en del af deres forslag til en udviklingsplan for den nye bydel.

Brug innovationsspørgsmålene til dialog
Undervejs i parallelopdraget havde Ringkøbing K en række dialogmøder med de tre hold. Til det første fik holdene at vide, at de ikke skulle skitsere nogen fysiske løsninger, da deres arbejde med de 10 innovationsspørgsmål ville være i fokus. En utraditionel tilgang, som det var en udfordring for holdene at håndtere.

Borgere og interessenter har også været inviteret til at svare på innovationsspørgsmålene undervejs i parallelopdragene, bl.a. ved borgermøder. I Ringkøbing K har spørgsmålene bidraget til at gøre byens borgere og aktører opmærksomme på, i hvor høj grad de selv kan deltage i byudviklingen, f.eks. i forhold til at modtage og integrere tilflyttere og bruge områdets enestående natur som drivkraft for byudviklingen. Flere af interessenternes svar er også blevet indarbejdet i holdenes forslag.

Dialogen om innovationsspørgsmålene har været et vigtigt element i realiseringen af Ringkøbing K’s visionspunkt om dialog og aktiv deltagelse igennem alle faser af byudviklingen.

Innovation og økonomi skal hænge sammen
De tre hold i Ringkøbing K’s parallelopdrag oplevede, at spørgsmålene var med til at fastholde deres fokus på projekternes udfordringer og tvang dem til at bringe nye kompetencer i spil, som fremmede tværfagligheden. Samtidig syntes holdene, at det var udfordrende at arbejde med og besvare innovationsspørgsmålene.

Ringkøbing K’s vurdering er, at metoden har betydet, at holdene er kommet med løsningsforslag, som de ellers ikke ville være kommet på. F.eks. forslog det ene hold, at Ringkøbing K skulle gennemføre et sammenhængende naturprojekt i hele det 84 ha store projektområde, frem for kun at lave et afgrænset naturgenopretningsprojekt i en mindre del af området, som ellers var stillet som opgaven. Den grundlæggende idé er at gøre naturen til en driver for byudviklingen, dvs. at lade naturen komme før husene og dermed gøre naturen til en attraktion lige fra starten.

Innovative forslag forstået som meget kreative forslag har dog ikke i sig selv været et mål for Ringkøbing K. Det er derfor langt fra alle de radikale ideer, som Ringkøbing K efterfølgende har valgt at arbejde videre med. Det afgørende i bedømmelsen af forslagene var, at de var værdiskabende ift. at virkeliggøre projektets visioner og at de var realisérbare.

Samspil med kommunens innovationsprocesser
Parallelt med Ringkøbing K's egen innovationsproces, som har handlet om at skabe et strategisk og fysisk grundlag for udviklingen af projektområdet, bl.a. som en del af et parallelopdrag, har Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdet med sine egne innovationsprocesser.

Disse har til formål at udvikle kommunen i bred forstand og dermed også understøtte realiseringen af bl.a. Ringkøbing K. Igennem hele udviklingen af Ringkøbing K vil der være mange overlap mellem innovationsprocesserne, som gensidigt kan befrugte hinanden.

F.eks. har Ringkøbing-Skjern Kommune brugt radikal innovation i arbejdet med kommunens nye vision ”Naturens rige”. Ringkøbing K vil i de kommende år være en aktiv medspiller i realiseringen af visionen.

Ringkøbing K’s 10 innovationsspørgsmål

  • Hvordan bliver det attraktivt for borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle at bidrage til udviklingen i Ringkøbing K?
  • Hvordan bliver alle boliger kystnære, og hvordan kan naturen bidrage til den naturlige klimasikring?
  • Hvad skal der til for, at de nye Ringkøbing K – borgere føler sig hjemme fra dag 1?
  • Hvordan bliver fjorden og naturområdet et aktiv, der skaber liv, sundhed og bæredygtighed?
  • Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger?
  • Hvordan vælger jeg bolig rigtig 1. gang?
  • Hvordan bygges kvalitetsboliger til en attraktiv pris?
  • Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K?
  • Hvordan skabes et boligområde, hvor der ikke er behov for en traditionel grundejerforening?
  • Hvem skal bo i Ringkøbing K, og hvordan finder vi de første 40?

Læs mere om radikal innovation som metode i fremsynet byudvikling

Kort

Hebolgårde 2, 6950 Ringkøbing

{{ title }}

{{ description }}