Rubjerg Knude

Nu kan lokale og turister fra hele landet igen besøge Rubjerg Knude Fyr, og komme op i tårnet og opleve den smukke udsigt fra det gamle fyrtårn. Projektet er ét af 10 projekter, som Realdania gennemfører sammen med Naturstyrelsen, som skal skabe bedre adgang til særlige steder i det danske landskab.

Mange besøgende

Hvert år besøger flere end 200.000 mennesker Rubjerg Knude området. Her ligger også Rubjerg Knude Fyr, som i mange år ikke har været i funktion på grund af sandet, som år for år æder sig ind i landskabet og dækker fyret mere og mere. Før i tiden var det ikke muligt at komme op i fyrtårnet, og inden for de næste 15 år vil tårnet med sikkerhed styrte i havet. Dermed går besøgsmuligheden helt tabt.

Realdania har derfor, sammen med Naturstyrelsen, udvalgt Rubjerg Knude som ét ud af i alt 10 særlige steder, som nu udvikles med en række tiltag, som skal gøre det lettere at besøge dem og opleve den natur, som de ligger i.

Ny Trappe og kalejdoskop

Projektet på Rubjerg Knude har givet mulighed for at besøge tårnet, før det styrter i havet. Renoveringen består det af en ny trappe, som bygges op igennem tårnet til balkonen og et kalejdoskop i menneskestørrelse. Derudover bliver parkeringspladserne på stedet forbedret, og der bliver anlagt en ny sti og pilemærker, der leder de besøgende på vej fra parkerings-pladsen og hen til fyrtårnet.

Powerhouse Company og JAJA Architects har udviklet projektet sammen med Realdania og Naturstyrelsen.

Projektfakta

  • Relaterede projekter

Relaterede projekter

Kalø Slotsruin

Jyske Aas

Stinesmindes Havn - et autentisk åndehul

Skagen Grå Fyr

{{ title }}

{{ description }}