Santiago Calatrava – World Architecture

Realdania har bevilget kr. 1.2 mio. kr.til Dansk Arkitektur Centers udstilling om den verdensberømte arkitekt Santiago Calatrava.

Den spanske arkitekt Santiago Calatrava anses for at være blandt den absolutte verdenselite af nulevende arkitekter, og hans spektakulære værker efterspørges i hele verden. Han har fået utallige priser for sine bygningskonstruktioner, der kombinerer naturens frie former med stramme geometriske linier og udfordrer den eksisterende arkitektur og teknologi.

 

Santiago Calatrava skaber bygninger ud over det sædvanlige. Ved at blande sine studier i kunst med sin baggrund som arkitekt og ingeniør skaber han banebrydende og nyskabende byggerier og konstruktioner, som rækker ind i fremtiden. Inspirationen finder han i organiske former, naturlige bevægelser, mennesker og dyr.

 

Han skaber unikke vartegn i hele verden og bruger gerne materialer som glas, stål og beton. I Danmark kender vi bedst Santiago Calatrava som arkitekten bag Sveriges højeste bygning, Turning Torso i Malmø. Bygningen er skabt med inspiration fra en drejende menneskekrop og er med sine 190 meter med boliger og erhverv blevet et vartegn for Øresundsregionen.

 

Udstillingen blev vist på Dansk Arkitektur Center fra den 6. april til den 10. september 2006. 

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2006
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2006
  • Støttebeløb
  • 1,2 mio. kr.
  • Nyheder

{{ title }}

{{ description }}