Søetatens Pigeskole

Opført i 1858 af arkitekt Seidelin i forbindelse med søværnets aktiviteter på Holmen og Nyboder. Fungerede som pigeskole i knap 10 år, hvorefter ejendommen husede Søværnets Kadetskole helt frem til efter 2. verdenskrig.

Søetatens Pigeskole er opført i 1858 i forbindelse med udbygningen af søværnets samlede aktiviteter på Holmen og Nyboder.

Bygningen fungerede som pigeskole i knap ti år, og herefter blev ejendommen hjemsted for Søværnets Kadetskole - en funktion, den beholdt helt frem til efter 2. verdenskrig.

Ejendommen blev fredet i 1992. Husets fredning er begrundet i den gennemførte funktionalitet og et tidstypisk historicistisk udtryk, fulgt op af en enestående håndværksmæssig kvalitet.

Bygningen er et usædvanligt helstøbt eksempel på tidens kvalitets- og funktionsbevidste institutionsbyggerier.

Alt er strengt symmetrisk
Fra forgården præsenterer bygningen sig stateligt. Facaden rejser sig markant, og de store murflader, den regelmæssig facadeinddeling og det fremskudte midterparti - der desuden er markeret med en trekantfronton - er alt sammen strengt symmetrisk. På de oprindelige tegninger er porten tilmed placeret præcis midt for hoveddøren og har på den måde understreget symmetrien yderligere.

Skolen, portnerboligen og den omkransende mur er opført af gule teglsten, og denne fælles brug af materiale giver bebyggelsen et stærkt helhedspræg. Skolens bageste del, facaden mod vest, vendte ud mod en gård, hvor der var en række brændeskure og et vaskehus. Facaden var domineret af to trappetårne og et højt, slankt ventilationstårn.

Realdania Byg købte det historicistiske bygningsværk i 2003 og gennemførte herefter en større restaurering af bygningen, hvor især taget var i fokus.

Søetatens Pigeskole danner i dag ramme om "Bygningskulturens Hus" som er et kontorfællesskab for en række foreninger og virksomheder bl.a. Bygningskultur Danmark, BYFO, Dansk Bygningsarv og mange flere.

Projektfakta

  • Arkitekt

  • Galleri

  • Kort

  • Nyheder

  • Restaurering

Arkitekt

Søetatens Pigeskole er tegnet af arkitekt Johannes Henrik Bernhard Seidelin (1820-1863).

Efter at have været i murerlærer kom Seidelin på Kunstakademiet i 1840, hvor han blev elev af G.F. Hetsch og senere M.G. Bindesbøll. Det var formentlig fra Bindesbøll, at han fik inspirationen til arbejdet med murstensornamentik.

Seidelins virke var i historicismens første fase, og sammen med arkitekt Herholdt var han foregangsmand for brugen af middelalderlige stilelementer.

Historicismen - var det pastiche?
Søetatens Pigeskole er et tydeligt eksempel på en af disse historicistiske bygninger, der er kendetegnet ved en genopdagelse og brug af tidligere tiders stilarter. Dette "genbrug" har dog samtidig været medvirkende til, at stilen ofte er blevet karakteriseret som pastiche, og at historicismen efter det moderne gennembrud har været lidt overset og arkitektonisk ringeagtet.

Historicistisk arkitektur levede nemlig på ingen måde op til de moderne arkitekters ideal om en selvstændig og nyskabende arkitektur, båret af lys og rum med klare, rene linjer og ensartede monokrome overflader.

Søetatens Pigeskole betegnes sammen med Helsingør Rådhus som Seidelins hovedværker, og ligesom mange af tidens arkitekter arbejdede han i både stor og lille skala - dvs. både i bygning og i interiør, og han tegnede således alt fra gravmonumenter og haveanlæg til lysekroner og standure.

Galleri

Detaljer

Eksterioer

Historiske-fotos

Interioer

Kulturnat-2008

Restaurering

Tegninger

Borgergade 111, 1300 København K

Restaurering

Ved Realdania Bygs overtagelse af ejendommen stod det klart, at den største udfordring ville blive taget.

Dele af det oprindelige tag endnu lå på sin plads, men andre steder var der i tidens løb blevet lagt tagpap oven på skifertag og inddækninger.

Det nye tag blev lagt med et undertag og herover 14" skiferplader i stil med de oprindelige. Alle ydre metaldækninger blev udført i zink, og skotrender blev udført i kobber, sådan som det også oprindeligt var blevet udført.

Indvendig er rummene blevet malet ud fra fortidens farvepalet, der blev fundet frem af Nationalmuseets farvearkæologer.

Derudover har vinduer, gulve og sanitet været under kærlig behandling - under størst mulig hensyntagen til det bygningsværk, som Seidelin tegnede i sin tid, men samtidig med øje for, at sale, gangarealer og kontorer skal kunne fungere som moderne kontor- og mødefaciliteter.

{{ title }}

{{ description }}