Aktivitets- og kvarterhuset Sprotoften

Etablering af aktivitets- og kvarterhuset er en del af en omfattende helhedsplan og renovering af boligafdelingens i alt 424 boliger og tilhørende friarealer. Aktivitetshuset appellerer til afdelingens beboere og byens borgere.

Tema

Kvarter- og aktivitetshuset i Sprotoften er et godt eksempel på, hvordan man med et bydelshus kan skabe velfungerende rammer for fællesskabet og tilbud til den enkelte beboer og bruger. Huset er tænkt og fungerer inkluderende med plads til aktiviteter, der understøtter netværk og et åbent naboskab på tværs af lokalområdet.

Huset har plads til beboere og en lang række involverende aktiviteter og begivenheder som foreningsarbejde, undervisning, let motion/idræt, udstillinger, fællesspisning, foredrag og mindre koncerter. Huset har plads inde og ude, og placeringen ud til hovedindfaldsvejen fra vest til Nyborg, tæt på den gamle Voldby, slottet og voldanlægget, inviterer forbipasserende og gæster på Nyborgs Museems guidede ture indenfor.

Med 'Kvarter- og Aktivitethuset Sprotoften' er boligforeningen med til at løfte og understøtte fritidsaktiviteter til områdets mange børn og unge, som de ikke tidligere havde adgang til.

Huset, på i alt 830 m2, har fritidsaktiviteter for børn og unge fra de nærliggende skoler som et centralt omdrejningspunkt.

Huset skaber også rammer for voksne og ældre, som tilbydes at deltage i forskellige aktiviteter, der planlægges og gennemføres i samarbejde med bl.a. Nyborg Kommune, Ældresagen, Østjysk Handicapforening AOF, de etniske foreninger, Husflidsskolen og Nyborg Museum. Målsætningen er at opbygge relationer mellem de lokale foreninger og borgere, så de kan blive aktive deltagere i områdets forenings- og klubliv.

Husets multisal giver plads til åbne kulturarrangementer udstillinger, foredrag og mindre koncertarrangementer, foreningsliv, selvorganiserede beboeraktiviteter samt undervisning og uddannelse, eksempelvis let idræt/motion. En række mindre rum kan benyttes til møder for etablerede beboergrupper og foreninger.

Det Gode Boligliv

Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter projekter, der udvikler og fornyer de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv.

DET GODE BOLIGLIV bygger videre på de almene boligorganisationers stærke tradition for fællesskab og gode fællesområder. Over de næste fem år vil kampagnen støtte nyskabende projekter med i alt 100 mio. kr.

DET GODE BOLIGLIV støtter projekter, der fokuserer på at skabe nye typer fælles faciliteter, nye former for forbindelser til naboområder og nye måder at bruge mindre lokalcentre.

Læs mere om kampagnen

Det Gode Boligliv

 

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2013
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2014
  • Kort

  • Nyheder

Kort

Sprotoften 34, 5800 Nyborg

{{ title }}

{{ description }}