Statshusmandsbrug, Skovbølling

Statshusmandsbruget i Skovbølling er et yderst velbevaret eksempel på et husmandssted opført i 1930'erne via statslån og i stilen Bedre Byggeskik.

Ejendommen er opført i 1934 som statshusmandsbrug, og helt frem til Realdania Bygs overtagelse i 2010 havde gården været beboet af bygherren. Han havde kun foretaget meget få ændringer, hvorfor hele anlægget den dag i dag fremstår uden væsentlige forandringer og moderniseringer.

Bygningerne rummer mange levn fra fortiden såsom komfur, fadebur, vinduer og døre i de oprindelige farver, dvs. originale detaljer som med årene ofte forsvinder til fordel for skiftende ejeres og tiders modeluner, men som i dette lille hus femstod helt intakte.

 

Statshusmandsbruget er et stykke dansk kulturarv, der rummer fortællingen om jævne menneskers tilværelse på landet, statslige visioner og personlige drømme om et bedre liv.

I 2004 blev ejendommen fredet, og de  bærende fredningsværdier ligger i den karakteristiske udformning af de anvendte materialer på såvel stuehus, mellembygning og avlslænge samt i stuehusets karakteristiske rumdisponering.

Ligeledes er opdelingen af avlslængen med stald i den ene ende og lade i den anden og den åbne forbindelse fra laden til loftet over stalden at betragte som bevaringsværdig.

Hvad var et Statshusmandsbrug?
Statshusmandsbrug var mindre landbrug på 4-8 tønder land, der blev oprettet med forskellige former for statslig støtte i første halvdel af 1900-tallet.

Via husmandsbrugene skulle familierne kunne forsørge sig selv, men på grund af brugenes ringe størrelse måtte husmændene dog ofte have anden beskæftigelse ved siden af for at kunne klare sig. I 1919 blev loven revideret, og husmandsbrugene skulle nu have en størrelse, som en familie kunne leve af. Statshusmændene var ikke egentlige ejere, snare lejere eller forpagtere og kunne ikke disponere fuldt over deres ejendom, og derudover skulle de hvert år betale en jordrente til staten.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2010
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2012
  • Anvendelse i dag
  • Lejet ud til privat brug
  • Erhvervet
  • 2010
  • Indviet
  • 2012
  • Fredet
  • 2005
  • Byggeår
  • 1934
  • Bygherre

  • Publikationer

  • Restaurering

  • Kort

  • Nyheder

Christian Mink

Christian Mink

Christian Mink er husets bygherre og stod også i høj grad selv for udførelsen. Mink var husets eneste ejer før Realdania Bygs overtagelse af ejendommen. Christian Mink søgte om statslån til opførelsen af huset.

En lovændringen i 1919 indebar, at ikke bare låntagerer af statslån men også byggeprojektet skulle godkendes af Statens Jordlovsudvalg. Fra 1922 var der i hvert amt ansat en arkitekt til at godkende byggeprojekterne, og i Haderslev var det arkitekt Peder Gram (1885-1937).

Disse arkitekter kom i høj grad til at præge byggerierne, hvilket også var tilfældet med statshusmandsbruget på Skovbøllingvej, som Peder Gram, der var en de væsentlige udøvere af Bedre Byggeskik, har tegnet. Dog ses også visse lokale påvirkninger med brugen af trempel og pandeplader på avlslængen. Ligesom de afhvalmede gavle, der skyldes Christians Minks højdeskræk og dermed  manglende løst til at skulle kalke højere, end han kunne nå.

Restaurering

Restaurering

Hovedformålet med restaureringen har være at fastholde statshusmandsbruget som type både arkitektonisk og kulturhistorisk.

Samtidig har det været hensigten, at en moderne familie kan bo i huset. Dvs., at de installationer, energimæssige forbedringer mv., der er nødvendige, er installeret, men på en sådan måde at oplevelsen af stedet bliver så uberørt som muligt.

Dette betyder også, at haven er blevet reetableret med både pryd-, nytte- og frugthave, og at der er mulighed for at have nogle få dyr i stalden.

Gård- og haveareal er blevet gerskabt som oprindeligt - som et fint, lille eksempel på 'den danske bondehave', hvor hovedvægten var lagt på selvforsyning til egen husholdning, og - om muligt - som et supplement til salg på det lokale torv.

I selve huset er de oprindelige farver og overflader bibeholdt, men køkkenet er dog blevet forsynet med et moderne komfur og køkkenbord udført af en snedker i en traditionel stil. Badeværelset i bryggerset er ligeledes blevet opgraderet og moderniseret.

Kort

Skovbøllingvej 35, Skovbølling , 6100 Haderslev

Nyheder

{{ title }}

{{ description }}