Realdania Byg i Holstebro: Nye boliger skal give viden om godt indeklima

Nyhed

18. december 2014

Sunde boliger og et godt indeklima. Det er overskriften på det byggeprojekt, som Realdania Byg planlægger på en byggegrund i Holstebro. Projektet skal skaffe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bruges af hele byggebranchen til at skabe sundere indeklima i de danske byggerier.

Hvad er en sund bolig og hvad er et godt indeklima? Der findes ingen entydige svar på spørgsmålet, men faktum er, at gennemsnitsdanskeren i dag opholder sig inden døre i langt de fleste af døgnets timer, og at langt over en million danskere lider af en form for astma eller allergi, som i mange tilfælde kan kædes sammen med dårligt indeklima.

Trivsel og velbefindende indendørs handler imidlertid ikke kun om indeklima og byggeteknik. Også beboernes livsstil og adfærd spiller ind, og derfor er hele emnet "sunde boliger og godt indeklima" en sammensat størrelse, der kræver, at mange forskellige faggrupper arbejder sammen, og at der foretages målinger i alle faser af byggeriet - både før, under og efter.

Det står dog klart, at der er en sammenhæng mellem sundhed og udformning af bygninger, og der findes også i dag en stor mængde viden om indeklima, sundhed, bygningsmaterialer, partikler, kemikalier, ventilation, temperatur, fugt, støj osv.

Udfordringen er at få omsat al denne viden til konkrete boliger, som kan tydeliggøre hvilke muligheder, der findes, for at skabe et sundere indeklima.¨

LÆS MERE OM "DE SUNDE BOLIGER" HER

Tre familieboliger i Holstebro
Under overskriften "Sunde Boliger" vil Realdania Byg derfor nu opføre tre familieboliger i det sydøstlige Holstebro på en byggegrund med udsigt over Vandkraftsøen.

- Vi vil skabe tre familieboliger med høj komfort for beboerne, dvs. sunde boliger med godt indeklima. De sunde boliger er et eksperiment, der skal tilvejebringe ny viden og give praktiske erfaringer, som kan bruges til både kommende og eksisterende byggeri. Derfor skal husene opføres inden for en normal økonomi, så resultaterne efterfølgende er direkte brugbare for både bygherrer og købere, siger Reladania Bygs administrerende direktør Peter Cederfeld.

Realdania Byg forventer ligeledes, at både udviklingsarbejdet og det konkrete byggeri kan give inspiration til f.eks. institutionsbyggeri for børn, studerende og ældre samt kontorbyggeri.

LÆS MERE OM "DE SUNDE BOLIGER" HER

Inspiration fra MiniCO2 Husene i Nyborg
Inspirationen til projekt "Sunde Boliger" og til valget af netop enfamiliehuse kommer bl.a. fra Realdania Bygs nyligt afsluttede MiniCO2-projekt i Nyborg. Her viste seks enfamiliehuse, at det er muligt at begrænse CO2-udledningen i hele et parcelhus' levetid - fra det opføres til det nedrives - med hele 45 procent.

- Enfamiliehuse er langt hurtigere og billigere at opføre end f.eks. institutioner, kontorhuse og andre større byggerier. Resultaterne viser sig hurtigere, og derfor fungerer enfamiliehuset godt som eksempelprojekt. Familieboligen har desuden den fordel, at den ofte giver de største udfordringer, eftersom alle bygningskrav naturligvis skal være opfyldt, men bare på meget lidt plads. Endelig møder familieboligen interesse fra alle sider - både fra den brede befolkning og fra byggebranchen og forskningsverdenen, siger Peter Cederfeld.

FAKTA om "Sunde Boliger":

De tre boliger opføres på grundarealet Tommelise i Holstebro
Byggeriet af de tre boliger ventes at gå i gang i løbet af 2015.
LÆS MERE OM "DE SUNDE BOLIGER" HER

{{ title }}

{{ description }}