x

Taarnborgs sekskantede trappetårn rejser sig over byen, som vil det hilse Ribe Domkirkes tårne op til dans. Selve bygningen knejser på et højdedrag i byen. Herfra er der udsyn til Danmarks ældste købstad, Ribe. Selvom murene i det gamle renæssancepalæ er helmurede, er der en gennemsigtighed over bygningen. Taarnborg har altid været – ikke bare centralt placeret i byen – men også et samlingspunkt for den.

Taarnborg er opført som et renæssancepalæ i 1570-80, og enkelte bjælker kan dateres tilbage til 1509. Taarnborg nævnes faktisk allerede første gang i 1440, i bogen ”Ribes oldemor" som kirkens ejendom., men efter reformationen skiftede huset ejer og kom i den adelige Munk-families eje.

Et grundmuret byhus

Renæssancebyggerier som Taarnborg var i 1500-1600 forbeholdt kongehus og adel. Det var kun eliten der magtede at betjene sig af den nye mode som kom fra lande som Italien og Holland.

Taarnborg er opført i røde munkesten i krydsforbandt og relativt tynde murværk. Husets fremtoning og især sydfacadens symmetri er arkitektonisk usædvanligt flot gennemarbejdet. Med sin karakteristiske buefrise mellem etagerne har Tårnborg stor lighed med sam- og eftertidens herregårde. Både det sekskantede trappetårn, kviste og gavle med kamtakker og de mange vinduer med bueslag står meget fint, og er resultatet af en kraftig restaurering, der blev foretaget omkring 1900-tallet.

Udover Taarnborg er der på grunden også et bevaringsværdigt lille bindingsværkshus, "Hundehuset", som formentlig er fra midten af 1700-tallet.

Salmedigteren H. A. Brorson

Ejendommen i Puggaardsgade 3 har gennem sin mere end 600 år gamle historie været ramme om mange liv. Indtil 1868 var Taarnborg residens for en lang række bisper, heriblandt den kendte salmedigter H.A. Brorson, som boede her i perioden 1741- 1764. Fra 1868 har huset haft mange forskellige funktioner bl.a. som posthus, indtil det i 2001 blev solgt til Taarnborgfondet, der kort efter solgte det til Realdania By & Byg.

Anvendelse i dag

Taarnborg huser i dag et Brorsoncenter drevet af Taarnborgfondet ved præsteparret Bente og Torben Bramming.

Besøg Taarnborgs egen hjemmeside, og læs mere om aktiviteter i huset

Bygherre

Det Taarnborg, vi kender i dag, er opført af ritmester Josua von Qualen (1563-1580), der var gift med Oluf Munks datter Magdalene. Arkitekten eller bygmesteren bag kendes ikke.

Som bygning er Taarnborg imidlertid nævnt allerede i 1440, nemlig i "Ribe Oldemoder", hvor de bygninger og grunde, der gav indtægt til domkirken, er opført. Taarnborg er således et af tre tilbageværende stenhuse fra middelalderen: Puggaard (katedralskolen), Det Gamle Rådhus og Taarnborg.

Kannikkebolig 1440-1540

Taarnborg var, fra huset bliver nævnt første gang i 1440 og til reformationen i 1536, bolig for en af domkirkens kannikker. Der var i 1518 ni præster i Ribe, som havde deres arbejde ved domkirken og boede i stenhuse rundt om i byen.

Den 26. marts 1507 udnævner Kong Hans sin skriver til residerende ærkedegn ved domkirken, og allerede den 5. juni samme år godkender Pave Julius den 2. udnævnelsen. Ærkedegnen får i forbindelse med sin udnævnelse Taarnborg som bolig.

Måske har der ikke været stort andet end en byggeplads, men fra de undersøgelser, som Nationalmuseets konservatorer foretog i forbindelse med restaureringen af Taarnborg i 2003, ved man, at dele af træet i de bærende lag netop er fra 1509. Det tyder derfor på, at Taarnborg er blevet bygget op som en stor og anseelig toetagers bygning. Da domkirken tager lovhævd over alle sine besiddelser i Ribe i 1509, er Taarnborg i hvert fald registreret.