Tanghuse på Læsø - Kalines Hus

Kalines Hus er første del af projektet 'Tanghuse på Læsø'. Restaurering af det fredede tanghus fra 1865 skal være med til at sikre Læsøs flere hundrede år gamle byggeskik.

Engang var der flere hundrede tanghuse på Læsø - i dag er der kun ca. 20 tilbage, og antallet er stadig faldende.

Kalines Hus blev fredet i 1989, og huset er et af de meget få huse, der stadig har et helt tangtag.

Tanghusene på Læsø er fysiske vidnesbyrd om den kultur og det liv, der siden 1200-tallet har præget udviklingen på øen. Som eksempler på håndværksmæssige traditioner og erfaringer opsamlet gennem flere hundrede år kan de inspirere til at løse nutidige problematikker inden for bæredygtighed.

Når tang i fortiden blev anvendt som byggemateriale, skyldes det, at tang var lige uden for døren, det var gratis, det havde lang levetid, var godt isolerende, naturligt imprægneret mod skadedyr og råd, og så var der meget af det. Samtidig kan et tangtag ikke brænde uden konstant påvirkning af ild og har en levetid på ca. 200 år.

På den baggrund er der megen læring at hente i dette, naturens eget byggemateriale, og i den teknik, der gennem århundrede har været brugt for at bearbejde den viltre tang.

Restaureringen og dermed bevaringen af Kalines Hus er blot ét af flere igangværende projekter, som alle sigter på at sikre overlevelse for de særegne tangtage på Læsø.

Læs også om Det Moderne Tanghus på Læsø, der viderebringer øens byggetradition i moderne byggeri.

Projektfakta

  • Anvendelse i dag
  • Privat beboelse
  • Erhvervet
  • 2010
  • Indviet
  • 2012
  • Fredet
  • 1989
  • Byggeår
  • 1865
  • Bygherre

  • Galleri

  • Kort

  • Projekter

  • Restaurering

Bygherre

Bygherre

Husets bygherre og det præcise opførelsestidspunkt kendes ikke. Det står dog fast, at huset har mindst 150 år på bagen, og at det er opført som en aftægtsbolig til en nærliggende gård.

Huset kendes som 'Kalines Hus'; en forkortelse af navnet Karoline, som var navnet på en af husets tidligere beboere.

Det var skik og brug på Læsø at opkalde husene efter kvinderne, der boede i huset og ofte også ejede dem, da mænd i lange perioder var en mangelvare på øen.

Mændene arbejdede på havet og var derfor væk hjemmefra i mange måneder, og det faldt således også i kvindernes lod at stå for alt vedrørende tængning af tagene. 

Galleri

Detaljer

Eksteriør

Før restaurering

Historiske fotos

Interiør

Omgivelser

Restaurering

Tegninger

Åbent hus 2012

Kort

Tangborgvej 4, Østerby, 9940 Læsø

Projekter Se alle projekter

Tanghuse på Læsø - Det Moderne Tanghus

Restaurering

Restaurering

Da Realdania By & Byg overtog Kalines Hus i 2010, fremstod huset stort set originalt. Både overflader og ruminddeling var de oprindelige, bortset fra den østlige del, hvor en del af den tidligere stald var blevet indrettet til soverum og badeværelse. Restaureringen har således haft som mål at fastholde det originale udtryk, men opgradere huset til moderne forhold.

Det oprindelige udtryk er genskabt
Indvendigt er de gamle gulvbrædder nænsomt løftet op, der er blevet isoleret, og brædderne er ét for ét lagt tilbage. Huset har fået nyt badeværelse placeret i en 'kasse' i huset, så det til enhver tid kan tages ud igen og dermed ikke kompromitterer det fredede hus.

Udvendig er bindingsværk og murtavl blevet sat i stand; vinduerne er gået efter, og den originale grønne farve er fundet frem og genanvendt, så huset har fået sit oprindelige udtryk tilbage.

Tangtaget på sydsiden af huset er blevet udskiftet med nyt tang i det omfang, det var nødvendigt. Det nye tangtag er udført efter traditionelle metoder med "vaskervold" nederst og tang lagt på et underlag af rughalm. 

{{ title }}

{{ description }}