Danmarks første videnskabelige helseskov

Pressemeddelelse

26. november 2012

Nu skal det undersøges, hvordan mennesker påvirkes, når de opholder sig i et skovområde, der er designet til at forbedre deres helbred. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet går nu i gang med at udvikle en såkaldt Helseskov i Hørsholm. Det sker med støtte fra Det Obelske Familiefond, Realdania, Friluftsrådet og G.B. Hartmanns Familiefond.

Helseskoven bliver en udbygning af Arboretet i Hørsholm. Her blev der i 2011 etableret en terapihave, der blandt andet bruges til at hjælpe soldater, der lider af sygdommen PTSD. Men mens terapihaven har mental helbredelse som fokus, vil helseskoven blive udtænkt, så den besøgende styrkes mentalt og undgår psykiske vanskeligheder.

”Vi er glade for, at de fire fonde er gået sammen om at støtte projektet og kan se, at der er et stort behov for at forske i sammenhængen mellem natur, design og helse. Nu kan vi starte med at udvikle og senere etablere en helseskov, hvor vi kan forske i, hvorfor noget natur styrker det mentale helbred, mens andet ikke gør det,”siger lektor Ulrika K. Stigsdotter fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Sparsom forskning

En af de fire fonde, som har bidraget til Helseskoven, er Det Obelske Familiefond.

”De komplekse sammenhænge mellem den somatiske, psykiske og sociale del af helbredet hos mennesker er kun afdækket i beskedent omfang. Med helseskoven ser vi en mulighed for at belyse nogle af de sammenhænge. Herunder om naturen kan styrke menneskers helbred og forebygge sygdom,” siger direktør Søren Bojer Nielsen, Det Obelske Familiefond.

God natur

Et andet vigtigt bidrag til Helseskoven kommer fra Friluftsrådet, som forventer, at skoven desuden vil kunne bidrage med ny viden om, hvordan grønne områder kan bliver sundere og mere attraktive.

"Vi ser frem til at få mere dokumenteret viden om, hvilke faktorer i de grønne områder der fremmer menneskers mentale velbefindende. Helseskoven kan være med til at øge vores viden om, hvordan der kan skabes kvalificerede naturoplevelser i grønne områder," siger Jakob Simonsen, Friluftsrådet.

Brug for bedre værktøjer

Realdania har bidraget til flere projekter, hvor mental sundhed er tænkt ind i det byggede miljø. Anlæggelsen af terapihaven i Arboretet har Realdania også bidraget til, så Helseskoven er en oplagt videreudvikling af det engagement.

”Helseskoven kan bidrage til en bedre viden om sammenhængen mellem natur og helse. Senere skal den viden så oversættes til nogle konkrete værktøjer, som planlæggere, kommuner og arkitektfirmaer kan bruge, så naturens elementer bliver brugt mere bevidst og målrettet, ” siger projektleder Marianne Kofoed, Realdania.

Forskningscenter i verdensklasse

Når udviklingen er på plads og skoven etableret, skal den både bruges til forskning, uddannelse og formidling.

”Vi har en ambition om at gøre helseskoven til et af verdens tre førende forskningsmiljøer i, hvorledes landskabsarkitektur, natur og design kan understøtte mennesker helbred,” siger lektor Ulrika K. Stigsdotter fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. 

FAKTA

Projektindhold
1. Udvikling af design konceptmodel for helseskoven i Arboretet

2. Projektering af helseskoven i Arboretet

Finansiering

  • Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning bidrager med 1.013.293 kr.
  • Det Obelske Familiefond bidrager med 981.720 kr.
  • Friluftsrådet bidrager med 1.233.336 kr.
  • G.B. Hartmanns Familiefond bidrager med 250.000 kr.
  • Realdania bidrager med 2.300.000 mio. kr.

Forskning

I helseskoven vil forskerne blandt andet foretage fysiologiske målinger og andre tests på forsøgspersoner.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet samarbejder med seniorforsker Jesper Kristiansen ved det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø og med professor Patrik Grahn ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU).

{{ title }}

{{ description }}