Valg af bygherrerådgiver

Pressemeddelelse

18. august 2010

Odense Kommune har valgt COWI A/S som bygherrerådgiver på projektet, der vil binde Odense midtby sammen igen og skabe et nyt og visionært byområde.

Bygherrerådgivningen for projektet blev udbudt i marts 2010, og der blev indhentet tilbud fra fem prækvalificerede virksomheder. Som bygherrerådgiver skal COWI A/S styre processen og bistå med en lang række opgaver som overordnet projekt- og økonomistyring, projektoptimering, risikohåndtering mv.

Projektets næste fase er en international projektkonkurrence, som skal munde ud i en helhedsplan for projektet. Herefter vil omdannelsen af bymidten ske i etaper i løbet af de kommende år.

Thomas B. Thriges Gade forventes lukket i 2014, samtidig med at der åbnes en kanalforbindelse – det manglende led i Odenses ringgade.

{{ title }}

{{ description }}