Tietgens Ærgrelse - Miniudstilling

Nyhed

20. februar 2009

Det kommende år bygger ejendomsselskabet Realea en etageejendom til blandet bolig- og erhvervsformål på den ubebyggede grund ved Marmorkirken på hjørnet af Frederiksgade og Store Kongensgade i København, der også er kendt som "Tietgens Ærgrelse". Den nye etageejendom er tegnet af den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton, som tidligere i en række europæiske byggerier har udvist særlig evne til at arbejde i historiske og bymæssigt tætte omgivelser.

I den kommende uge er der mulighed for at se en miniudstilling om det kommende bygningsværk, der i et moderne formsprog skaber en værdig ramme om det historiske værk, det bliver en del af, og indgår som et nyt kapitel i det moderne byliv.

Dato: Den 25. februar - 4. marts 2009

Åbent: Dagligt (hverdage) fra kl. 12 - 17, torsdag den 26. februar dog kun til kl. 15

Adresse: Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K

Gratis adgang

Historien om Tietgens Ærgrelse
I gennem flere generationer har arkitekter prøvet kræfter med hjørnegrunden ved Marmorkirken. Uden held. Det har fået sit navn efter finansmanden C.F. Tietgen, der i slutningen af 1800-tallet færdiggjorde af Marmorkirken. For at finansiere byggeriet af kirken opførte Tietgen de omkringliggende etageejendomme. Det lykkedes ikke Tietgen at opkøbe den lille række 1700-tals huse mod Store Kongensgade, og han kunne til sin store fortvivlelse ikke afslutte anlægget, som det oprindeligt var tænkt. Det ubebyggede hjørne og rækken af 1700-tals huse er siden da med sædvanlig københavnerironi blevet kaldt for "Tietgens Ærgrelse".

For yderligere oplysninger kontakt:
Anne Dorthe Walther, projektleder, Realea tlf.: 29 69 52 62

 

{{ title }}

{{ description }}