Tilgængelighed i historiske bykerner

Fire danske fonde har samarbejdet med Viborg Kommune om at give gode adgangsmuligheder for alle til de ofte vanskeligt tilgængelige historiske dele af de byen. Den historiske del af Viborg står nu færdig, og skal nu fungere som eksempel for andre både danske og europæiske byer.

Vi er sammen med Bevica Fonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Vanførefonden gået sammen med Viborg Kommune om et projekt, der skal give konkrete erfaringer med at gøre en historisk bykerne tilgængelig for alle. Projektet står nu færdigt, og skal danne inspiration for andre historiske byer med en svært tilgængelig bykerne.

Viborg har til alle tider været et administrativt centrum. I dag er Viborg regionshovedstad i Region Midtjylland, og tidligere blev Viborg i folkemunde betegnet som Jyllands hovedstad på grund af byens historie med Viborg Landsting, hvor middelalderens konger blev hyldet og retssagerne afgjort. Viborgs historiske bykerne ligger tillige på et højdedrag med markante niveauforskelle, hvilket gør den til et spændende udgangspunkt for et projekt, der blandt andet skal forbedre forholdene for kørestolsbrugere.

Projektet blev gennem gennemført som en del af et internationalt samarbejde koordineret af det europæiske fondssamarbejde European Foundation Center (EFC). EFC har nedsat en særlig Disability Group, der har lanceret projektet League of Accessible Historical Cities. Projektets mål er at få skabt en fælles europæisk platform for opbygning og formidling af viden om bedre tilgængelighed i de historiske bykerner i Europa.

Projektet i Viborg var et af de konkrete demonstrationsprojekter, som bliver sat i gang rundt om i Europa for at samle erfaringer og viden. For at kvalificere projekterne bliver der nedsat ekspertgrupper bestående af repræsentanter for handicaporganisationer, vidensinstitutioner og foreninger, som skal fungere som projektets sparringspartner.

Projektfakta

Kontakt

Per Schulze Programchef

  • Nyheder

  • Video

  • Relaterede projekter

Relaterede projekter Se alle projekter

Vandhalla

Øregaard Museum

KapHandi

MarselisborgCentret

{{ title }}

{{ description }}