Tipperne Fuglereservat

I den sydlige ende af Ringkøbing Fjord ligger Tipperhalvøen. Tipperne er et ungt landskab - blot nogle få hundrede år gammelt – og så fladt, at øjet uhindret kan vandre på tværs af Ringkøbing Fjord. Landskabet er opstået ved aflejring af sand og klæg øst for Holmslands klittange, og nu åbnes stedet, så flere kan få glæde af det specielle landskab og den rige flora og fauna.

Formålet med projektet er at åbne gøre reservatet tilgængeligt i et bredere tidsrum og for en bredere målgruppe. Det skal ske gennem forsigtige indgreb, så der ikke sker skade på stedets rige dyre- og planteliv. Gennem nye ankomstfaciliteter og klare rammer for de besøgendes færden skal stedet gøres til en attraktiv destination for besøgende, der kan lade sig fascinere af det smukke, åbne landskab og den rige flora og fauna.

Tipperne indgår i en fredning af Ringkøbing Fjord, der desuden er udpeget som et internationalt vigtigt område for vandfugle i henhold til Ramsarkonventionen og EF's fuglebeskyttelsesdirektiv. Det er dog ikke kun fuglelivet, som gør Tipperne specielle. Også botanisk er halvøen spændende. Plantesamfundene er en blanding mellem strandeng, ferskeng og hedemose, og der findes flere sjældne og fredede planter på engene.  

En lang, lige grusvej udgør adgangsvejen til det særlige sted. For enden af vejen ligger 'Tipperhuset' sammen med et ældre udsigtstårn. Stedet er imidlertid svært tilgængeligt for offentligheden som det er nu, hvor der kun er åbent få timer ugentligt.

Projektfakta

  • Kort

{{ title }}

{{ description }}