Underværker

Underværker er en kampagne, der hjælper ildsjæle med at gøre deres idéer til virkelighed. Frivillige projekter i det byggede miljø kan skabe lokal udvikling og fællesskaber.

Formålet med Underværker er at støtte ildsjæle, der arbejder med det byggede miljø til gavn for lokalsamfundet. Gennem kampagnen ønsker vi at sænke barrieren mellem ildsjælenes gode idéer og de færdige, realiserede projekter. Kampagnen kan gøre den lokale og gode idé, der knytter sig til det byggede miljø, til virkelighed.

Realdania har i en årrække støttet ildsjæle i det byggede miljø og derigennem modtaget en strøm af projektidéer fra frivillige borgere, der ønsker at skabe nyt liv, nye aktiviteter og nye mødesteder i deres lokalsamfund. Nogle drømmer om at udvikle nye rammer for svage medborgere. Andre ser nye muligheder i en gammel bygning eller har en god idé til eksperimenterende løsninger for bæredygtigt byggeri. Og andre igen ønsker at skabe nye steder, der styrker og udvikler lokal livskvalitet og fællesskab - i byen eller på landet. Med kampagnen Underværker bygger Realdania videre på denne indsats. 

Realdania har afsat 45 mio. kr til ildsjæleprojekter og forventer at støtte mellem 60-80 store og små projekter frem til 2018.

Projekter vil løbende blive vurderet, udvalgt og offentliggjort.

Se de tidligere udvalgte projekter

Har du et projekt, som du gerne vil søge støtte til gennem Underværker-kampagnen, kan du læse meget mere om, hvordan du gør på underværkers hjemmeside.

Ildsjæle og kommuner samarbejder

Underværker skal også bidrage til at øge kommunernes strategiske fokus på frivillige ildsjæle. Derfor støtter kampagnen tre udvalgte samarbejder mellem ildsjæle og kommuner med realiseringen af konkrete ildsjæleprojekter som udgangspunkt.  

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2014
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2018
  • Støttebeløb
  • 45 mio. kr.
  • Websites
  • Underværker.dk
  • 'Underværker - en Realdania-kampagne' skal fremme ildsjælenes arbejde med det byggede miljø og til gavn for lokalsamfundet. 

    Kampagnen skal:

    • Inspirere potentielle ildsjæle til at sætte gang i nye, innovative projekter i det byggede miljø
    • Kvalificere ildsjælenes arbejde med at udvikle, organisere og gennemføre frivillige projekter med det byggede miljø som omdrejningspunkt
    • Bygge bro mellem frivillige ildsjæle og kommunerne samt fremme netværk og dialog
    • Synliggøre ildsjælene og deres projekters betydning for lokal udvikling
      

     

    Læs mere om, hvem der kan søge støtte og mange andre detaljer på underværker.dk

    BARK Rådgivning er sekretariat for kampagnen.

  • Et velfungerende samarbejde mellem ildsjæle og kommune skaber ofte vigtige lokale forandringer og fællesskab. 

    Med Ildsjælelaboratoriet viser Underværker nye veje til, hvordan kommuner og ildsjæle i fællesskab kan skabe nyt liv og udvikling i lokalområdet. Det sker gennem støtte til udvikling af fire konkrete samarbejder mellem ildsjæle og kommuner med ildsjælenes projekter som udgangspunkt. 

    De udvalgte projekter er vidt forskellige, men har det til fælles, at de både gavner de deltagende kommuner, lokalsamfundet og ildsjælene selv - og samtidig kan inspirere andre. Projekterne er udvalgt i 2015 og godt i gang med at blive til virkelighed.

    Som en del af kampagnen er et netværksforløb sat i søen, hvor de deltagende kommuner og ildsjæle får mulighed for at videreudvikle deres samarbejde og løbende drøfte udfordringer og muligheder.

    Her kan du få et overblik over de fire projekter i ildsjælelaboratoriet.

     

  • Nyheder

  • Relaterede projekter

{{ title }}

{{ description }}