By og havn bundet sammen
Ideen bag havnearealet var at koble byens middelalderkerne med Domkirken og hele gågadesystemet sammen med byrummet langs havnen. Dertil at åbne Aarhus Å. Det har skabt et stort og langstrakt havnepladsområde med en sammenhængende asfaltbelægning fra bymidten over Kystvejen, letbanesporerne og helt frem til vandkanten, som visuelt smelter havnearealerne sammen med byen. Som det markante omdrejningspunkt med udsigt over bugten ligger Dokk1 – et slags centralt hængsel – der sammenbinder byen og havnen.
Fra industri til levende byrum
Projektet er et enestående eksempel på, hvordan tidligere industriområder i byerne kan forvandles til attraktive, levende og aktive byrum. Med en voksende befolkning i særligt de større byer, skal der ikke kun være plads til at flere mennesker kan bo og arbejde, men der skal også være gode muligheder for afslapning, udfoldelse og oplevelser – og i det hele taget et godt og aktivt byliv.Projektets elementer
Dokk1
Byens centrale bibliotek og borgerservice, som åbnede i sommeren 2015.Europas største fuldautomatiske p-anlæg
I bastionen under Dokk1 er der opført et fuldautomatisk p-anlæg. P-anlægget har plads til 1.000 biler og er Europas største. Det er opført af vores datterselskab Realdania By & Byg.
Mere om p-anlægget:
Havnebyrummet
- Aarhus’ store opholdsrum ved havnen med en rå asfaltflade er indrettet som en fleksibel aktivitetsplads med to boldbaner, en løbebane og flytbare træmøbler. Den 12.000 kvadratmeter store havneplads indbyder til alt fra fodbold og basket til yoga og crossfit, samt mulighed for at afvikle store events som koncerter, loppemarkeder eller sportsbegivenheder med plads til flere end 5.000 mennesker – og med store opholdsniveauer, der breder sig i forskydninger ned mod vandet, indtil man kan stikke fødderne i havnebassinet.
- En havnehave af plantekasser med beplantning fra de danske kyster strækker sig langs pladsen. Og dens sydlige del prydes af det imponerende springvand Endless Connection.
- Det nye havnebyrum er tegnet af den lokale Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ud fra tanken om at genskabe den oprindelige nærhed mellem by og vand, som den var tilbage i 1800-tallet.
Fritlægning af det sidste stykke af åen ned til havnen
Den sidste del af Aarhus Å er blevet fritlagt og løber igen i en åben, ubrudt linje hele vejen gennem midtbyen ud i havnen.
Omlægning af trafikken og forberedelse af letbanen
Som en del af Aarhus Kommunes overordnede trafikplan er havnens infrastruktur blevet lagt om, så der er blevet lettere adgang fra midtbyen til havnefronten. Der er samtidig skabt bedre forhold for cykler og letbanen.
Baggrund
Som i så mange andre havnebyer har den moderne trafik ændret bybilledet. Der ligger ikke længere en større handelsflåde til, de gamle erhvervshavne er udtjente, og de store arealer kan bruges til nye formål. I 1999 udskrev Århus Kommune en åben byplan-idekonkurrence om netop Århus bynære havnearealer for at få forslag til nye anvendelser.Der kom ca. 150 forslag, og vinderen blev arkitekt Knud Fladeland med en plan for, hvordan Århus kan udvikle et velfungerende forhold til sin havn samtidig med, at der skabes et centralt og bynært havnerum af højeste arkitektoniske kvalitet. Knud Fladeland afgrænser og definerer inderhavnen med to bebyggede bastioner, en nordlig og en sydlig. Bastionerne indgår i helhedsplanens intentioner om at skabe en sammenhængende vandflade helt frem til byens nye og opstrammede havneplads, og han foreslår Pier 1 helt fjernet.
På baggrund af idékonkurrencens resultat har Århus Kommune udarbejdet en helhedsplan samt en kvalitetshåndbog, der samtidig er kommuneplantillæg for området.
Inderhavnen er en del af den samlede plan for ”De Bynære Havnearealer”, der omfatter hele området fra Marselisborg Lystbådehavn i syd til Den Permanente Badeanstalt i Risskov mod nord. Projektet skal omdanne de indre og de nordlige dele af Århus Havn, der tidligere har været anvendt til traditionelle havnefunktioner, til en ny bydel med boliger, liberale erhverv og institutioner.
