Dokk1 i ord og billeder

Nyhed

1. oktober 2015

Så er bogen om Dokk1 - Aarhus’ nye folkelige samlingssted på havnefronten – udkommet.

Bogen Rum til forandring er på 132 sider, tosproget på dansk og engelsk og rigt illustreret med billeder af fotograf Adam Mørk. Den handler om Dokk1 og parkeringsanlægget under huset, som Realdania Byg har opført.

Og så bliver den markante bygning sat ind i sin helhed. Biblioteket er en central del af det omfattende byudviklingsprojekt på Aarhus havn, som Aarhus Kommune og Realdania er fælles om. Projektet omfatter ud over Dokk1 en række renoverede eller nye pladser, bl.a. etableres der en ny stor plads ved havnebassinet, som både kan bruges til hverdagsaktiviteter og til store arrangementer.

Dokk1 indeholder borgerservice, bibliotek, arrangementer og en lang række faciliteter som møderum, foredragssal, cafe og legeplads. Det bliver også der, hvor mange mennesker vil møde Aarhus by. Det er her den kommende letbane vil stoppe. Og besøgende, der ankommer i bil, vil kunne parkere deres biler i det topmoderne fuldautomatisk p-anlæg med plads til 1000 biler og med en udsigt til de nye havnebyrum og Aarhus bugt.

Huset er tegnet af schmidt hammer lassen architects og Kristine Jensens Tegnestue og er støttet af Realdania, Realdania Byg og Aarhus Kommune i fællesskab.

Bogen om Dokk1 kan købes i boghandlere eller hentes i elektronisk version på DOKK1s hjemmeside.

{{ title }}

{{ description }}