Realdania har bevilget kr. 800.000 til gennemførelse af en analyse af udviklingsmuligheder for Varbergparken i Haderslev.

Varbergparken er et stort boligkompleks i Haderslev med 543 lejligheder og over 1.000 beboere med mange forskellige nationaliteter. Trods boligkompleksets smukke placering med udsigt over Haderslev by og fjorden er det blevet stadig sværere at tiltrække nye lejere.  

Haderslev Andels Boligforening har udarbejdet en helhedsplan for området med henblik på at vende udviklingen og skabe et attraktivt boligområde.

Målet er at integrere Varbergparken med de omkringliggende by- og boligområder, og mulige strategier vil være renovering af bebyggelsen, forbedring af infrastrukturen og udvikling af det omgivende grønne område.

Realdania har valgt at støtte en effektvurdering af den allerede udarbejdede helhedsplan for Varbergparken for at sikre, at der bliver udarbejdet nogle velfunderede og bredt anvendelige retningslinier for, hvordan denne og lignende opgaver skal håndteres.

Rambøll Management skal gennemføre analysen, og det forventes, at resultaterne ikke blot bliver brugbare for Varbergparken men også for tilsvarende boligforeninger i Danmark.

Sideløbende foretager Gehl Architects en arkitektonisk vurdering af udeområderne i Varbergparken og kommer med forslag til en fremtidig udvikling og optimering af områdets herligheder.

Projektfakta

  • Kort

  • Nyheder

Kort

Varbergvej 3, 6100 Haderslev

{{ title }}

{{ description }}