Georg Gearløs i Gentofte
Danmarks første emhætte, en
gigantisk hæve-sænke-facade af glas, en skakt til vasketøj og et
fleksibelt køkkenalrum, bygget og indrettet længe før, begrebet
"køkkenalrum" overhovedet var opfundet. Velkommen til ingeniør
Varmings hus i Gentofte. Et hus, som han byggede til sig selv og
familien i 1952 og udstyrede med et væld af avancerede løsninger og
finurligheder
Med sit skulpturelle ydre, eksklusive materialevalg og smukke placering er der ingen tvivl om, at gulstensvillaen på Skovvej i Gentofte er noget ganske særligt. Men villaen er mere end smuk arkitektur. Det er som om, at Georg Gearløs har blandet sig. Den finurlige, distræte opfinder, som med sin geniale hjerne har opfundet alt fra mørkepæren, der gør lyse rum mørkere, til flyvende biler og rumfartøjer, men som ofte kommer galt af sted med sine geniale opfindelser. Ikke fordi opfindelserne ikke virker efter hensigten, men fordi verden endnu ikke er helt klar til hans finurligheder.
Kom med bag facaden i tre små film, hvor Realdania Bygs projektleder Mads Falbe Hansen viser huset frem:
Verden var endnu ikke klar
Da huset på Skovvej i
Gentofte blev opført i 1952 af den danske ingeniør Jørgen Varming,
var verden måske heller ikke helt klar til ingeniørens opfindelser.
Det er verden blevet sidenhen, og i dag regnes Varmings hus - som
han skabte sammen med arkitektparret Eva og Nils Koppel - for et
ikonisk værk inden for nordisk boligbyggeri.
Jørgen Varming, som i 1933 grundlagde ingeniørfirmaet Steensen & Varming A/S sammen med Niels Steensen, stod selv for den ingeniørmæssige projektering af huset. Og ved nærmere øjesyn indeholder huset da en række iøjnefaldende ingeniørmæssige genistreger, som for over 60 år siden må have haft nærmest George Gearløse dimensioner.
Forud for sin tid
Det gælder f.eks. luftopvarmningen, som fungerer gennem et system
af kanaler under gulvet, hvor varm luft blæses op af riste placeret
under vinduer og glasfacade samt gennem kanaler indmuret i væggene
og ud i rummene. Det gælder den kæmpestore glasfacade i
opholdsstuen, som kan skydes lodret op ved hjælp af et lod- og
trissesystem og på den måde udviske grænsen mellem ude og inde.
Og det gælder en lang række andre snedige indretninger som for eksempel Danmarks første emhætte, en skakt til vasketøj fra førstesal til kælderen, en lille lem i pejsen, så asken kunne fejes direkte ned i kælderen, og skydedøre og foldevægge, som gjorde - og stadig gør - huset ekstremt fleksibelt og multifunktionelt, og som introducerede fænomen "køkkenalrum", længe før begrebet overhovedet var opfundet.
Læs mere om Jørgen Varmings eget hus, tegnet af ægteparret Koppel
