På jagt efter byggematerialer fra 1950’erne
For de knap 800 gæster, som fredag den 8. maj mødte frem til åbent hus i Varmings eget hus, blev det ikke blot et møde med smuk arkitektur og usædvanlig ingeniørkunst. Det blev også et møde med nogle af de tidstypiske byggematerialer fra 50'erne, som i dag kan være svære at opdrive.
"Morsom, lykkelig og harmonisk". Sådan huskede arkitekt Nils Koppel samarbejdet med ingeniør Jørgen Varming, da han mange år efter opførelsen af Varmings hus i Gentofte, blev bedt om at sætte ord på processen, hvor de to - arkitekten og ingeniøren - havde arbejdet tæt sammen om at skabe Varmings hus.
Også bygherren selv, ingeniør Varming, huskede samarbejdet som fornøjeligt. I 1955 udtalte han til ugebladet "Alt for Damerne": "Her er lutter glæder! Det har været en fryd at følge arbejdet, lige fra det første spadestik - og arkitekterne har været fantastisk dygtige. Selv om jeg vrider min hjerne, kan jeg ikke finde én eneste ting i dette hus, der skulle have været anderledes".
Udfordrende
Ordene "morsom, lykkelig og harmonisk" indgik også i projektleder
Mads Falbe-Hansens beretning, da han ved indvielsen af det
nyrestaurerede Varming-hus skulle sætte ord på den proces, som
Realdania Byg havde været igennem, fra selskabet købte Varmings hus
i 2013 og frem til indvielsen knap to år senere. Men hertil føjede
han ordet "udfordrende" - ikke mindst i forhold til fremskaffelsen
af materialer.
- Når Realdania Byg restaurerer historiske huse, anvender vi klassiske, velkendte materialer som tegl, træ, natursten, smedejern osv. I et hus som Varmings, der er opført i starten af 1950'erne, har der stået helt andre materialetyper på ønskelisten, nemlig de materialer, som havde deres storhedstid i 1950'erne, men som i dag er gået i glemmebogen og derfor kan være svære at opdrive, fortæller Mads Falbe-Hansen fra Realdania Byg.
Varmings hus er fra en tid, hvor nye byggematerialer som stål, beton, eternit og vinyl begyndte at dukke op til begejstring for mange bygherrer, der straks så nye muligheder i de moderne materialer.
Byggeskikken skiftede, og mange gik væk fra de klassiske tage med høj tagkonstruktion belagt med teglsten til nye flade og lette tagkonstruktioner. Vinduerne blev større og større, ofte fra gulv til loft, så der kunne komme masser af lys ind, og indvendigt var der ikke længere nogen fast opdeling af rummene, men i stedet åbne planer, hvor rummene f.eks. kunne adskilles med skydedøre. De indvendige vægge blev malet hvide, og farver og materialer blev generelt holdt så enkelt som muligt.
Detektivarbejde og opfindsomhed
Således også i Varmings eget hus, som ved Realdania Bygs
overtagelse fremstod særdeles originalt i både indretning,
materialer og farver. Heldigvis var der ikke meget, som skulle
udskiftes eller repareres, men de steder, hvor en reparation eller
udskiftning var nødvendig, har det til gengæld krævet både
detektivarbejde og opfindsomhed af fremskaffe de rette materialer.
Det gjaldt for eksempel, da et par af køkkenets originale lyseblå
klinker måtte udskiftes på grund af revner og skruehuller.
- Vi ville jo gerne finde nøjagtig samme slags fliser med samme blå nuance og samme patina. Heldigvis kom det mig for øre, at der i København lå et hus, som var tegnet af arkitektparret Koppel og udstyret med de samme lyseblå klinker. Koppel-huset i København skulle rives ned, og jeg fik derfor lov til at hente de 20-30 klinker, jeg manglede i Varmings køkken, fortæller Mads Falbe-Hansen.
Fra samme hus fik projektlederen også lov til at få de
tiloversblevne messinggreb fra køkkenet samt de originale
stikkontakter. Disse blev sidenhen suppleret med flere kontakter,
fundet via Den Blå Avis hos en privat mand i Aalborg, og alle
kontakter er efterfølgende blevet renset og eftergået.
Også foldedøren mellem stue og gæsteværelse er
et resultat af godt detektivarbejde og gode forbindelser.
- Foldedøre af kunstlæder er jo et uddøende fænomen, så hvor
finder man lige en håndværker, der mestrer kunsten at restaurere en
Saxil-foldedør anno 1952? Det gjorde vi på Nørrebro i København,
hvor der bor en meget dygtig tapetserer, der behersker den særlige
teknik, som foldedøre kræver, siger Mads Falbe-Hansen.
Da husets fire ovenlysvinder skulle fornyes, hentede restaurerings-teamet hjælp i Sønderjylland hos en bådebygger, som ved hjælp af glasfiber formåede at skabe de rigtige ovenlysvinduer, der passer til husets bølgeeternittag. På den måde er det lykkedes at genskabe Varmings hus, næsten som da det blev bygget i begyndelsen af 1950'erne.
