Vendsyssel Kunstmuseum - tilbygning

Realdania har bevilget 10.5 mio. kr. til etablering af et Niels Larsen Stevns forsknings- og formidlingscenter på Vendsyssel Kunstmuseum. Tilbygningen til museet stod færdig i 2009.

Tema

Nyt forsknings- og formidlingscenter til Vendsyssel Kunstmuseum 

I 1985 erhvervede Hjørring Kommune Bechs Klædefabrik, som ligger i Hjørring bymidte, med henblik på at skabe nye rammer for byens kunstmuseum. Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue fik til opgave at transformere den gamle industribygning til et nyt museum. Det blev løst med respekt for bygningens oprindelige beskaffenhed og resulterede i et arkitektonisk bygningsværk i grænselandet mellem nyt og gammelt. Det nye museum blev taget i brug i 2003.

Vendsyssel Kunstmuseum ønskede nogle år senere, at udvide med et forsknings- og formidlingscenter for kunstneren Niels Larsen Stevns, hvis værker museet har mulighed for at samle en meget stor del af.

En udvidelse i god arkitektonisk sammenhæng

Vi valgte i Realdania, at støtte byggeprojektet for at sikre, at en tilbygning til det nye museum etableres i en god arkitektonisk sammenhæng med den eksisterende bygning.

Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue udarbejdede projektforslaget til den nye tilbygning på 300 m2. Tilbygningen er et arkitektonisk nænsomt projekt, der viser, hvordan man kan bevare atmosfæren omkring den autentiske museumsbygning.

Den gamle museumsbygning og den ny er forbundet via en glasgang, der munder ud i en prisme af glas og kobber, hvorfra en lang trappe fører ned til de nye rum. Tilbygningen er placeret under terrænniveau, og adgangen hertil sker gennem en glaspyramide, der giver et æstetisk løft til det brogede baggårdsmiljø, som museet er nabo til.

Tidligere har vi også støttet en restaurering af museets hovedbygning. Se mere om projektet her: Vendsyssel Kunstmuseum

Den levende bygningsarv

Projektet er støttet gennem vores filantropiske program Den levende bygningsarv. I pro-grammet er der blandt andet fokus på at aktivere vores fællesbygningsarv, så den brugsmæssigt kan følge med tidens udvikling og øge borgernes livskvalitet.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2007
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2009
  • Støttebeløb
  • 10.5 mio. kr.
  • Partnere
  • Region Nordjylland
  • Kort

  • Projekter

Kort

P. Nørkjærs Plads 15

9800 Hjørring

Projekter

Louisiana

Øregaard Museum

Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum

Godthaab Hammerværk

{{ title }}

{{ description }}