To vindere i konkurrencen om Hjørring Kommunes nye teateroplevelseshus

Pressemeddelelse

10. juni 2013

Konkurrencen om, hvem der skal udvikle Hjørring Kommunes nye teateroplevelseshus, er nu i gennem den første fase. To af de i alt fem teams går videre. Fra den 11. juni - 25. juni kan alle forslagene ses på Vendsyssel Teater.

De to vindere af konkurrencens første fase er:

Totalrådgiver: Schmidt Hammer Lassen Architects K/S

Underrådgivere: Arkitektfirmaet Finn Østergaard, Brix & Kamp A/S, Alectia, LiWplanning ApS, Gade & Mortensen Akustik, AIX Ark. AB-Arteno v. Torben Nobling

Totalrådgiver: Kjaer og Richter A/S 

Underrådgivere: Grontmij A/S, Preben Skaarup Landskab, Priebe Sceneteknik,

Michael Quist Rørsted

”Min interesse var fanget i det øjeblik jeg åbnede pakken med de fem projektforslag. Alle forslag er af meget høj kvalitet, og det var derfor heller ikke nogen let opgave at afgøre hvilke forslag, der skulle gå videre. Jeg er dog sikker på, at vi har valgt to virkelig gode projekter, som begge vil kunne give Hjørring midtby et gevaldigt løft. Der er tale om projekter, der vil kunne tiltrække teaterinteresserede fra nær og fjern, og som vil kunne udgøre et vigtigt samlingssted for egnens unge og andre med interesse for musik, teater og kulturliv”, siger borgmester Arne Boelt, Hjørring Kommune.

”Vi har fået to gode forslag, som ikke blot vil give Vendsyssel Teater en helt unik ramme om deres forestillinger, men også medvirke til at udvikle bymidten og tilføre dynamik og liv. Begge forslag vil kunne styrke Hjørrings særlige tradition for et rigt teater- og kulturliv, og vi glæder os til det videre forløb,” siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.

"Der er for mig ingen tvivl om, at de to forslag vi her står med på hver sin måde udgør et særdeles kvalificeret bud på det nyskabende teater- og oplevelseshus, som Vendsyssel Teater har drømt om. Begge forslag opfylder vores ønske om intimitet og variable sceniske udfoldelsesmuligheder, og sætter os i stand til at fortsætte og udbygge det arbejde, som hidtil er blevet så værdsat såvel lokalt som nationalt. At kunne tilbyde optimale sceniske vilkår baseret på den enkelte forestillings præmisser er ganske enkelt unikt i det danske teaterlandskab.” siger teaterdirektør Peter Schrøder, Vendsyssel Teater.

I den næste fase af konkurrencen får de to vindende teams mulighed for at udvikle deres forslag i dialog med en forhandlingskomite og dens rådgivere. Den endelige vinder forventes udpeget i efteråret 2013.

Alle fem konkurrenceforslag udstilles på Vendsyssel Teater i perioden fra 11. juni - 25. juni. Forslagene kan ses i teatrets åbningstid fra kl. 10 – 15 (dog undtaget 11. juni, hvor der er åbent fra kl. 14 – 16). Desuden vil forslagene kunne ses på Hjørring Bibliotek i august måned.

FAKTA

Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Realdania og Hjørring Kommune.

Vendsyssel Teater

Det nye teateroplevelseshus skal huse Vendsyssel Teater, der i dag har base på en nedlagt skole i Hjørring. Teateret er et af landets mest anerkendte egnsteatre, og har mange succesfulde forestillinger bag sig, herunder bl.a. flere Reumertnominerede.

Teatrets direktør er den landskendte skuespiller og instruktør Peter Schrøder.

Visionerne for det nye teateroplevelseshus

  • En bygning, der nytænker kulturinstitutionernes rolle som en del af byens offentlige rum. Bygningen skal også fungere som samlingssted og vækstmiljø for de lokale unge og ikke-organiserede borgere, der interesserer sig for musik, teater og kulturliv.
  • Et teater - der med sin avancerede teater- og sceneteknik - vil adskille sig markant fra det traditionelle provinsteater og give mulighed for eksperimenterende og spektakulære teateroplevelser i et helt særligt og intimt rum.
  • Et levende hus med høj arkitektonisk kvalitet, som med sine gennemtænkte kantzoner og pladsdannelser skaber attraktive opholds- og udfoldelsesmuligheder i byens rum.

Konkurrencen

Det er en tofaset konkurrence, hvor de deltagende teams er udvalgt på baggrund af et EU-udbud og en prækvalifikation. 5 teams har deltaget i konkurrencen, hvoraf 2 nu er udvalgt til at deltage i 2. fase af konkurrencen.

De fem deltagende teams:

  • Totalrådgiver: C.F. Møller A/S
    Underrådgivere: Niras, Morten Kirkskov, Neill Woodger
  • Totalrådgiver: COBE Aps
    Underrådgivere: Ove Arup & Partners Int. Ltd, SLA A/S, Kossmann.dejong BV
  • Totalrådgiver: Henning Larsen Architects A/S
    Underrådgivere: Arkitektfirmaet Jørgen Ussing, COWI A/S, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Aps, Arup Acoustics, Charcoalblue, 2+1
  • Totalrådgiver: Kjaer & Richter A/S
    Underrådgivere: Grontmij A/S, Preben Skaarup Landskab, Priebe Sceneteknik,Michael Quist Rørsted
  • Totalrådgiver: schmidt hammer lassen architects k/s
    Underrådgivere: Arkitektfirmaet Finn Østergaard, Brix & Kamp A/S, Alectia, LiWplanning ApS, Gade & Mortensen Akustik, AIX Ark. AB-Arteno v. Torben Nobling

Bedømmelseskomité:

  • Borgmester Arne Boelt, Hjørring Kommune
  • Formand for Fritids- og Kulturudvalget, Sven Bertelsen, Hjørring Kommune
  • 2. viceborgmester Susanne Sander, Hjørring Kommune
  • Direktør Hans Peter Svendler, Realdania
  • Projektleder Stine Lea Jacobi, Realdania
  • Teaterleder Peter Schrøder, Vendsyssel Teater
  • Arkitektfagdommer, Bo Lautrup, CUBO
  • Arkitektfagdommer, Søren Daugbjerg, Vilhelm Lauritzen
  • Ingeniørfagdommer, Bo Søgaard, Lemming & Eriksson

Økonomi

Det samlede budget for byggeriet er på 173 mio. kr. (inklusiv grunden)

Foruden Hjørring Kommune bidrager en række fonde til opførelsen:

  • Det Obelske Familiefond, 25 mio. kr.
  • ENV-fonden, 25 mio. kr.
  • Realdania, 55 mio. kr.

Den eksisterende drift af Vendsyssel Teater fortsættes i de nye rammer med støtte fra Hjørring og Frederikshavn kommuner og Kunststyrelsen.

{{ title }}

{{ description }}