Vimby

Et andelssamfund uden for Aarhus har inviteret en gruppe unge udviklingshæmmede til at bo og arbejde i deres lille lokalsamfund. Projektet går ud på at skabe de bedst mulige fysiske rammer for fællesskabet.

Andelssamfundet i Hjortshøj og Aarhus Kommune har etableret et bosted for psykisk udviklingshæmmede unge, målet var, at integrere de unge i det eksisterende andelssamfund.

Formålet med projektet, der har fået navnet "Vimby" (Welcome in My Backyard), var at skabe nogle fysiske og sociale rammer, som skulle bane vejen for en succesfuld integration af de unge udviklingshæmmede. Det var vigtigt for projektets parter, at der ikke blot blev tale om et nyt bosted – men i høj grad også et sted, hvor de udviklingshæmmede føler, at de er en del af en hverdag og et arbejdsmæssigt fællesskab, blandt andet ved deltagelse i det daglige arbejde med at passe dyr og grøntsager i det økologiske landbrug.

I forlængelse heraf opfører andelssamfundet værkstedsbygninger, der skal fungere som  base for et arbejdsfællesskab til de udvekslingshæmmede beboere. Værkstederne skal understøtte inklusionen og samtidig tage hånd om de udviklingshæmmedes særlige behov.

Der er bygget i alt 16 boliger, opført efter loven for almenboliger. Realdania støttede den forudgående totalenreprise-konkurrence, der er afholdt for at kvalificere grundlaget for projektet.

Anlægsbudgettet for boligerne er på godt 23 mio. kr. Projektet blev forankret i en styregruppe med repræsentanter for Aarhus Kommune, Udviklingshæmmedes Landsforening (ULF), Andelssamfundet Hjortshøj og Realdania.

Projektet var klar til indflytning 2012. Herefter gennemføres en evaluering af projektet, som formidles i en rapport og en international workshop.

Værkstederne, der udvikles i samarbejde med ULF, forventes færdige i 2014 og har et anlægsbudget på 11,6 mio. kr.

Projektfakta

  • Udbudsform

    Totalentreprisekonkurrence i 2 faser

    Antal ansøgere

    34

    Antal prækvalificerede

    Finalerunde

    Entreprenør: Allingåbro Totalbyg A/S, arkitekt: Force4Architects og Cubo A/S, ingeniør: Viggo Madsen A/S
    Entreprenør: Q-Construction, arkitekt:Lumo Arkitekter, Arkitektfirmaet KAMP, ingeniør: Almbjerg    

    Vindere

    CUBO mfl.

    Dommerkomité

    Erling Deigård, AIH

    Bjarne Nielsen, Støtteforeningen Landsbyliv i Hjortshøj

    Laura Hay, rådmand, Århus Kommune

    Jens Boye Nørgaard, Århus Kommune

    Palle Lund, Århus Kommune

    Eva Løsmar, Århus Kommune

    Henrik Kjærsgaard, AiH

    Susanne Kyra Jensen, EV

    Tina Madsen, ULF

    Fagdommere

    Flemming Ibsen, Tegnestuen Vandkunsten

    Mads Bjørn Hansen, Praksis Arkitekter
    Marianne Kofoed, Realdania

  • Kort

  • Nyheder

Kort

Fonden Vimby i Hjortshøj

Gammel Kirkevej 62

8530 Hjortshøj

{{ title }}

{{ description }}