Som en del af programmerne Den levende bygningsarv og Rum for alle skal der bygges en ny kostskolebygning og nye undervisningslokaler, som skal danne rammerne for bedre uddannelsesfaciliteter. Renoveringen skal ligeledes være med til at skabe større offentlig adgang til klostret.

Vitskøl Kloster har i mange år har været hjemstedet for Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Takket være en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 25 mio. kr. og Realdania på 5 mio. kr. kan man nu tage de næste skridt i udviklingen af TAMU’s uddannelsesaktiviteter samt åbne de fredede, gamle bygninger op for en større offentlighed.

Med donationerne skal der bygges en ny kostskolebygning til TAMU-eleverne, skabes bedre publikumsforhold gennem ombygning af staklade og skovhus til café og butik samt ske en modernisering af produktionsforholdene i gartnerierne, der danner grundlag for elevernes uddannelse.

Med fornyelsen understøtter projektet initiativet Bygningsarven i landdistrikterne i programmet Den levende bygningsarv samt programmet Rum for alle ved at aktivere bygningsarven på landet samt imødekomme sårbare persongruppers behov og understøtte inklusion og sociale fællesskaber.

Målet er at sammentænke og kombinere TAMU-elevernes uddannelsesmuligheder, offentlighedens adgang og en tilbageførelse af klosterbygningernes omgivelser, hvorved den kulturarv, som klostret repræsenterer, levendegøres gennem elevernes aktiviteter på stedet.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2016
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2017
  • Støttebeløb
  • 5 mio. kr.
  • Partnere
  • A.P. Møller Fonden

Kontakt

Eske Møller Projektleder

  • Nyheder

  • Kort

Kort

Viborgvej 475, 9681 Ranum

{{ title }}

{{ description }}