x

Ejendomme til salg og leje

Ejendomme til salg og leje - Realdania By & Byg

Nedenfor kan du se en liste over ejendomme, der er til salg eller leje.

Ejendomme til salg og leje - Realdania By & Byg

Udlejning af ejendomme

For at sikre ejendommene den bedst mulige fremtid er det afgørende for Realdania By & Byg at finde det helt rigtige match mellem lejemål og lejer. Vi arbejder derfor ikke ud fra et først-til-mølle princip, men alle interesserede kan henvende sig.

Medlemmer af Realdania By & Byg klubben hører om ledige lejemål som de første.

Gelsted Station

I den tidligere stationsbygning kan en lejer drive liberalt erhverv i lokalerne i stueetagen, og bo i lejligheden på 1. sal med statelige stuer og originale farver og køkken. Ejendommen rummer: 174 m2 erhverv i stueplan + lager og kælder og 156 m2 tilhørende bolig på 1. sal.

Overtagelse: 1. marts 2024

Erhvervslokalerne indeholder stor hall/storrumskontor i den tidligere ventesal, to kontorer/mødelokaler, køkken, to toiletter og adgang til 1. sal. Derudover er der mulighed for at leje et uopvarmet lager på 134 m2. 

Boligen på 1. sal indeholder entré, køkken med viktualierum, spisestue, stue, soveværelse, badeværelse, to værelser og bryggers. Der er adgang til et gårdrum med overdækket terrasse og det gamle signalrum, der er omdannet til udestue. Derudover er der adgang til en uudnyttet 2. sal samt til kælder, der indeholder fem disponible rum.

For mere info kontakt ejendomsmægler Jan Hinnerskov fra Hinnerskov Ejendomme:
telefon: 31 52 00 78 / e-mail: jh@hinnerskovejendomme.dk

MiniCO2 Etagehuse TRÆ og DIGITAL

I Fredericia har Realdania By & Byg opført de to første af en række etagebyggerier, der tester, hvordan man kan reducere CO2-udledningen mest muligt med brug af udvalgte byggematerialer og gennem optimering af byggeprocessen.

I MiniCO2 etagehus TRÆ er der fem lejligheder fra 53 - 126m2. 1 - 3 soveværelser. Øverste lejlighed har hems i to af værelserne. Altan / terrasse. Lyst køkken / stue. Badeværelse. Elevator. Cykelparkering og fælles depotrum.

> Se mere om boligerne, se plantegninger og se fotos på home.dk

I MiniCO2 etagehus DIGITAL er der ligeledes fem lejligheder fra 92 - 125m2. 1 - 2 soveværelser. Altan / terrasse. Lyst køkken / stue. Badeværelse. Cykelparkering og depotrum. Elevator.

> Se mere om boligerne, se plantegninger og se fotos på home.dk

For mere info og fremvisning kan du kontakte home Fredericia: tlf. 75 93 02 66 eller fredericia@home.dk

BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København K

BLOX er en multifunktionel bygning på havnefronten i indre København mellem Langebro og Den Sorte Diamant, der bl.a. huser Dansk Arkitektur Center, en restaurant/café drevet af Meyers (BLOX EATS), et fitnesscenter (SATS), en legeplads og et fuldautomatisk parkeringsanlæg.
 
På toppen af BLOX finder du 22 lejeboliger på 120 - 200 m2, som alle har en stor tagterrasse og depotrum i kælderen tilknyttet. Boligerne er indrettet med ét kombineret køkkenalrum og opholdsrum, ét badeværelse samt ét eller to værelser. Alle boligerne er afskærmet fra trafikstøj og er indrettet med en kvalitet, som matcher den attraktive beliggenhed ved vandet.

Læs mere om boligerne her

Hvis du vil vide mere om de 22 lejeboliger i BLOX eller booke en fremvisning, kan du kontakte Home Sydhavnen & Projektsalg:
Christopher Egerod
Udlejningschef & Ejendomsmægler, MDE Tlf. 33 33 03 05 / 31 46 83 42 Mail: chege@home.dk 

Havtorn - Lejeboliger for alle

Havtorn ligger i Naturbydelen i Ringkøbing. Her kan alle leje en af de 14 boliger på 65-120 m2. Foruden de private boliger har beboerne adgang til 250 m2 fællesfaciliter, som bl.a. tæller et fælleshus i tre plan med køkken og gæsteværelse, et stort værksted, et orangeri og fælles vaskeri. Omkring byggeriet er der direkte adgang til skøn natur med bl.a. bær- og æblehaver, frugtlunde, skov, enge, søer og vandløb. Ringkøbing Fjord ligger et par hunderede meter fra hoveddøren. Og der er panoramaudsigt til vandet fra flere boliger og fra det øverste plan af fælleshuset.

Boligerne fremvises af Lokation v. ejendomsmægler Mads Rauhe, tlf. 42 51 69 50, e-mail: mads@lokation.nu

Det Harboeske Enkefruekloster

Alle lejemål er pt. udlejet.  

Bispebjerg Bakke

Bebyggelsen Bispebjerg Bakke i Københavns Nordvestkvarter består af 135 eksklusive lejeboliger fordelt på 11 huse - bygget med respekt for omgivelserne, udført i naturmaterialer og formgivet i hånden.

Se de ledige lejligheder og læs mere om Bispebjerg Bakke på deres egen hjemmeside
Kontakt:
Haandværkerforeningen 
T: 3312 2717
E: hvf@hvfkbh.dk

 

Salg af ejendomme

Når Realdania Byg & Byg sælger en ejendom, sker det i samarbejde med udvalgte ejendomsmæglere rundt om i Danmark. Al kontakt vedrørende den specifikke ejendom sker igennem ejendomsmægleren.