Det betaler sig at udvikle funktionstømt industri

Realdania To Go

Dato
15. september 2016

Tidspunkt
kl 17.00 — kl 19.30

Adresse
Godsbanen
Skovgaardsgade 3 - 8000 Aarhus C

Adgang for alle
0 kr.

Se alle arrangementer

Kom til Realdania To Go, som denne gang rykker til Aarhus. Hør om, hvad det giver i kroner og ører at omdanne funktionstømt industri til ny anvendelse.

Hvordan kan udviklingen af kulturmiljøer skabe jobs, øget bosætning og stigende huspriser? I foråret 2015 viste Realdanias analyse ”Værdien af bygningsarv”, at bygningsarven kan være en god forretning for både ejere, kommuner og erhvervsliv.
 
Men under hvilke forudsætninger? Hvordan kan man som kommune, ejer og developer arbejde strategisk med værdiskabelse i udviklingen af industrielle kulturmiljøer? Det bliver der set nærmere på, når Bygningskulturens Hus og Realdania rykker til Godsbanen i Aarhus.
 
15. september kl. 15-17 inviterer moderator Kristoffer Weiss, Wallner & Weiss tre eksperter til Aarhus for at få deres bud på, hvornår det kan betale sig.  
 

Godsbanen i Aarhus – en sællert fra dag ét v. chefkonsulent Lars Davidsen, kulturforvaltningen, Aarhus Kommune
Den gamle godsbanegård i Aarhus har fået nyt liv og er i dag et knudepunkt for byens kultur- og fritidsliv. Lars Davidsen fortæller, hvordan de rå rammer er bygget på et fundament af et stærkt lokalt engagement og en velfungerende forretningsmodel.

Maltfabrikken – før og efter v. direktør for Fonden Den ny Maltfabrik Kristian Krog
Kristian Krog fortæller, hvordan Maltfabrikkens historiske industrimiljø og et nyt biblioteks- og museumshus bliver et omdrejningspunkt for erhvervs- og kulturorienterede aktiviteter for Djurs-lands borgere, turister og potentielle tilflyttere.

Spinderihallerne v. Chef for Innovation & Entreprenørskab Lene Lawaetz
Spinderihallerne holder til i en historisk industribygning i Vejle og er et virksomhedsmiljø med ca. 60 kreative virksomheder og kunstnere, hjemsted for en række viden- og kulturinstitutioner samt et kommunalt udviklingsteam. Lene Lawaetz fortæller, hvordan omdannelsen af den funktionstømte industri har kickstartet en positiv udvikling, der også smitter af på lokalområdet.

For dem, som har lyst, vil Lars Davidsen give en rundvisning på Godsbanen fra kl 17.00 – 17.30.

Sted: Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C - arrangementet er gratis!

Der vil blive serveret kaffe og kage.

Download invitation i pdf