Hør om de nye rammer for grønlandsk natur- og kulturarv

Foredrag

Dato
14. marts 2018

Tidspunkt
kl 16.00 — kl 18.00

Adresse
Løvstræde 6
1152 København K


Lukket for tilmelding

Se alle arrangementer

I Diskobugten på Grønland ligger en lille bygd med to træhuse fra 1700-tallets kolonitid. I dag er de et formidlingscenter for grønlandsk kulturarv. Ikke langt fra den lille bygd på vestkysten er et storslået isfjordscenter under udarbejdelse. 30 x 2 medlemmer kan høre om de to projekter, som på hver deres måde formidler grønlandsk natur- og kulturarv, den 14. marts i Det Grønlandske Hus i København. Pladserne tildeles ved lodtrækning.

Realdanias særarrangement om de grønlandske projekter

Et nyt formidlingscenter ved Ilulissat skal styrke turismeudviklingen i området og formidle det spektakulære områdes historie, udvikling og betydning og bl.a. fortælle om klimaforandringernes betydning.

Læs mere om Ilulissat Isfjordscenter

To fredede historiske huse i en lille bygd i det nordvestlige Grønland kommer fremover til at spille en vigtig rolle i formidlingen af grønlandsk verdens- og kulturarv. De to huse fra 1700-tallet har netop gennemgået en omfattende restaurering og er blevet nyindrettet som formidlingscenter, restaurant og butik. Stedet er Ilimanaq - en lille bygd knap 300 km nord for Polarcirklen i det vestlige Grønland; et naturområde, som på UNESCO's verdensarvsliste er beskrevet som et enestående grønlandsk natur- og kulturmiljø. 

Læs mere om Ilimanaq

Adresse
Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1152 København K 

Tid
Onsdag den 14. marts 2018, kl. 16.00 - 18.00

Program
Kl. 16.00: Arkitekt Frants Frandsen byder velkommen og fortæller om de historiske huse i Ilimanaq.

Kl. 16.45: Der serveres kaffe og kage.

Kl. 17.00: Arkitekt Kasper Pilemand fra Dorte Mandrup Arkitekter og projektchef Lars Autrup fortæller om Ilulissat Isfjordscenter.

Kl. 18.00: Arrangementet slutter.

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen skal ske senest den 4. marts, hvorefter vinderne får direkte besked tirsdag den 6. marts.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania eller melder dig ind inden den 4. marts. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind